Tilmeld dig
24. sep
2025

Fagligt løft i samfundsfag

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

Københavns Professionshøjskole

Hvornår
24. sep 2025
Tilmeldingsfrist
24. aug 2025
Hvor
2200 København N, Københavns Professionshøjskole
Pris
10.700 kr. + moms
\\\\\\\"Vil du ruste dine elever til aktivt at deltage i demokratiet og udvikle deres evne til at reflektere over økonomiske, samfundsmæssige og globale tendenser? Kom tæt på politiske og økonomiske udviklingstendenser sammen med dine elever, og udforsk, hvordan samfundsfag udfordrer deres forståelse af samfundet og styrker deres analytiske evner.

Om kurset

Ønsker du at lære mere om, hvordan samfundsfag kan bidrage til elevernes demokratiske dannelse, kritiske tænkning og aktive samfundsdeltagelse? Så er dette kursus noget for dig!
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.”

Fagligt udbytte

Efter kurset kan du

  • Arbejde mere kvalificeret med din undervisning og elevinddragelse i samtidige samfundsudfordringer og aktuelle samfundstemaer
  • Integrere fagets kerneindhold i din daglige undervisning på en meningsfuld måde, der styrker elevernes arbejde med samfundsrelevante tematikker.
  • Skabe forståelse hos eleverne for, at de er en del af samfundet, hvor demokratiske grundværdier, medbestemmelse og deltagelse udgør vigtige spilleregler.

Fagligt indhold

På kurset tager vi udgangspunkt i samfundsfagets forskellige fagdiscipliner: politik, sociologi, økonomi og internationale forhold og omsætter dem til engagerende undervisning for eleverne.

På kurset får du viden om:

  • Dialogbaseret undervisning: tilgang til at facilitere diskussioner, hvor eleverne kan reflektere over samfundsfaglige temaer.
  • Argumentation og data: Sådan bruger du statistik og undersøgelser til at diskutere samfundstematikker.
  • Teori: Sådan gør du teori og fagsprog tilgængeligt og forståeligt for eleverne.
  • Fokus på det overordnede: fagformål og formålsorienteret undervisning, deltagelsesmuligheder, variation i undervisningen m.m.

Målgruppe

Kurset er for dig, der er samfundsfagslærer, og som ønsker at udvikle din undervisning

Undervisningen

Undervisningen, der strækker sig over fem dage, veksler mellem oplæg, gruppediskussioner og refleksion over egen praksis.

Tilmelding

Optagelse

Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.

Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.

Afmelding/fravær

  • Hvis du framelder dig inden tilmeldingsfristen, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende kursus
  • Hvis du framelder dig efter tilmeldingsfristen, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus
  • Hvis du tilmelder dig efter tilmeldingsfristens udløb, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus, hvis du framelder dig
  • Hvis du bliver forhindret eller syg inden kursusstart, har din arbejdsplads mulighed for at sende en anden medarbejder

Alle afmeldinger og ombytninger skal sendes skriftligt til vores kursusafdeling:

Kursus

Københavns Professionshøjskole (KP)

Pris og betaling

Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.

Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

Kursusbevis

Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.

Der udstedes ikke bevis for en temadag.

Opdateret den 2025-04-25 11:04:35
24. sep 2025
2200 København N, Københavns Professionshøjskole
23. feb 2026
2200 København N, Københavns Professionshøjskole

Se også