Fagligt udbytte
På dette fag arbejder vi med trivsel og ressourceorienterede tilgange i organisationer, arbejdskulturer og læringsmiljøer og undersøger, hvordan der er sammenhæng imellem disse og sociale udviklingsprocesser og deltagelsesmuligheder, fx i forhold til at skabe mening i arbejdslivet, at fremme menneskers deltagelse i organisationer, og at skabe trivsel og udfoldelse af menneskelige ressourcer i forskellige typer af lærings- og arbejdsmiljøer.
Vi undersøger læring, trivsel og engagement indenfor forskellige områder som arbejdsliv, fællesskaber, organisationskulturer og institutioner.
I undervisningen arbejdes der med begreber som:
Meningsdannelse
Anerkendende relationer
Engagement
Flow
Fordybelse
Positive emotioner
Selvbestemmelse
Den lærende organisation
Organisationskultur
Arbejdsmiljø
Meningsdannelse i arbejdslivet
Undervejs bliver de studerende også introduceret til forskellige metoder til praktisk og teoretisk at undersøge trivsel, læring og menneskelige ressourcer, såvel individuelt som i de sociale grupper, som mennesket indgår i på arbejdsplads, i hverdagsliv og i samfundet i øvrigt.
Faget kan tages som enkeltfag eller som en del af Masteruddannelsen i trivsels- og ressourcepsykologi på DPU.
Målgruppe
Enkeltfaget er for dig, der arbejder med eller ønsker at arbejde med trivsel og ressourceorienterede tilgange i organisationer, arbejdskulturer og læringsmiljøer.
Undervisningsform
Modulet er organiseret som en kombination af forelæsninger, gruppearbejde og vejledning med gennemgående perspektivering til de studerendes praksiserfaringer.
Læs mere om faget
Læs den fulde beskrivelse i kursuskataloget
Støttemuligheder
Praktiske oplysninger
Udbyder |
DPU, Aarhus Universitet |
ECTS |
10 ECTS |
Undervisningsniveau |
Modul 2 på masteruddannelse |
Varighed |
8 dage af 6 timer |
Undervisningssprog |
Dansk |
Adgangskrav |
Adgangskrav til Masteruddannelsen i trivsels- og ressourcepsykologi skal opfyldes |
Start |
26. februar 2026 (Aarhus) 5. marts 2026 (København) |
Ansøgningsfrist |
15. november 2025 |
Undervisningssted |
Faget udbydes både i København og i Aarhus: DPU, Aarhus Universitet |
Kontakt |
Efter- og Videreuddannelse, Arts Telefon: 87 16 10 97 E-mail: evu.arts@au.dk |
Pris |
18.000 kr. (pålægges ikke moms) |
Optagelse |