Tilmeld dig
16. sep
2025

Fagligt løft i engelsk

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

Københavns Professionshøjskole

Hvornår
16. sep 2025
Tilmeldingsfrist
16. aug 2025
Hvor
2200 København N, Københavns Professionshøjskole
Pris
10.700 kr. + moms
Få ny inspiration til din engelskundervisning og tid til at fordybe dig fagligt sammen med kolleger, der brænder for faget.

Om kurset

Dette kursus opdaterer dig på den nyeste udvikling inden for faget og giver dig konkrete didaktiske greb, som du kan implementere i din undervisning med det samme.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt udbytte

På dette kursus får du ny inspiration til at arbejde med kontekstualiseret grammatik og ordforrådstilegnelse i en task-baseret ramme. Du kommer til at arbejde med konkrete undervisningsaktiviteter, der tager afsæt i et dynamisk kultursyn og et kommunikativt, funktionelt sprogsyn – alt sammen med henblik på at styrke dine elevers aktive deltagelse og sprogfærdigheder.

Indhold

Kurset strækker sig over fem inspirerende dage, hvor vi dykker praksisnært og øvelsesbaseret ned i temaer som:

  • Engelsk som sprogligt og kulturelt dynamisk fællesskab
  • Sproglæringsstrategier i praksis
  • Aktiviteter baseret på et funktionelt sprogsyn
  • Engagerende og effektive metoder til ordforrådstilegnelse og grammatik

Målgruppe

Kurset er for dig, der er engelsklærer i grundskolen.

Undervisningen

Kurset vil være en vekselvirkning mellem korte oplæg og øvelser, som du kan tage med ud i din egen undervisning.

Tilmelding

Optagelse

Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.

Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.

  • Hvis du framelder dig inden tilmeldingsfristen, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende kursus
  • Hvis du framelder dig efter tilmeldingsfristen, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus
  • Hvis du tilmelder dig efter tilmeldingsfristens udløb, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus, hvis du framelder dig
  • Hvis du bliver forhindret eller syg inden kursusstart, har din arbejdsplads mulighed for at sende en anden medarbejder

Alle afmeldinger og ombytninger skal sendes skriftligt til vores kursusafdeling:

Pris og betaling

Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.

Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

Kursusbevis

Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.

Der udstedes ikke bevis for en temadag.

Opdateret den 2025-04-25 11:00:56
16. sep 2025
2200 København N, Københavns Professionshøjskole
24. feb 2026
2200 København N, Københavns Professionshøjskole

Se også