Geografiske fænomener og sammenhænge er evigt til stede - og derfor kan geografisk viden være relevant for mange af tidens store spørgsmål. Kendskab til geografi kan give svar på klimaproblematikker, hjælpe med at forstå befolkningens struktur, indsamle vejrdata og sætte vigtige emner på dagsorden – nationalt og globalt.
På kurset får du
Du kan få tilskud
Vi vil opfordre dig til, at du tilmelder dig kurset med det samme, selvom du først kan søge tilskud pr. 1. april - der er nemlig et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer. Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.
Du har mulighed for at søge tilskuddet, hvis du er ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet). Læs mere om, hvordan du søger tilskuddet.
Forløbet er tilrettelagt over fem dage og vil have et bestemt tema som omdrejningspunktet. Du vil således på kurset blive introduceret til, øve dig i og sparre dine medkursister om følgende:
Geografifagligt: Naturlandskabet
Gennem oplæg, dialog og øvelser vil vi arbejde med centrale begreber og sammenhænge i forhold til glacialt dannede landskaber:
Geografifagligt: Vejr og klima
Vejrets dannelse og klimazoner. Klimaforandringer, FN´s verdensmål og klimaforandringernes betydning for levevilkår forskellige steder i verden.
Måling af vejret, herunder refleksioner over: Learning science - Learning about science - Doing science.
Geografifagligt: Kulturlandskabet
Der arbejdes med centrale aspekter af kulturlandskabets udvikling herunder forskellige natursyn som har været fremherskende.
Undersøgelse af både fysiske og digitale kort vil blive inddraget.
Geografifagligt: Befolkningsgeografi
Demografi og kulturforståelse.
Problemorienteret geografi, herunder fokus på ”ældrebyrden” og migrationsproblematikker forskellige steder i verden.
Geografifagligt: Det geologiske kredsløb
Pladetektonik, vulkanisme og jordskælv. Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Hvordan kan man arbejde med abstraktioner i tid og rum?
Forløbet henvender sig til dig, der underviser - eller skal til at undervise - i geografi i grundskolen.
Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, praktiske opgaver og feltarbejde som både er individuelle og i grupper. Undervejs skal du reflektere over din egen opgaveløsning.