Henvender sig til
Samfundsfagslærere, både nye og garvede.
Indhold
Bliv skarpere på det, du gør i forvejen, og få ny viden og inspiration! Vi sætter nye og andre læremidler til kendte emner og krydrer med gode læringsaktiviteter, så eleverne bliver stærkere til samfundsfaglige metoder, kulturteknikker og kildekritik.
Udbytte af kurset:Samfundsfaget er det vigtigste fag i skolen, med få timer og med mange, som har holdninger til hvad eleverne skal lære faget.
Uanset om du er ny eller garvet lærer vil du på dette praksisnære kursus blive skarpere i følgende:
Arbejde med problemstillinger
Anvende varierede, relevante læremidler, herunder både digitale og analoge som aktiverer eleverne
Integrere relevant samfundsfaglig empiri ind i din daglige undervisning
Anvende samfundsfaglige kulturteknikker, som både aktiverer eleverne og forbereder dem på prøven i faget
Styrke elevernes kildekritisk kompetence
Nye og aktuelle emner i faget.
Når du har været på dette kursus, vil du sandsynligvis undervise i de emner, du plejer, men du har fået en lang række værktøjer, som gør, at dine elever bliver mere aktive og kildekritiske. Du vil forhåbentlig også gribe muligheden for at undervise i et eller flere nye aktuelle problemstillinger i en uforudsigelig verden.
Fagligt indhold:
Derfor vil vi arbejde med følgende:
Problemstillinger i klassiske og nye aktuelle emner
Læremidler både analoge og digitale
Empiri – både elevproduceret og empiri fra omverdenen
Kulturteknikker
Kildekritisk kompetence
Kontroversielle emner og lærerens håndtering af dette.
Der vil naturligvis komme lidt teori, men vi lover dig, at vi forsøger at begrænse os!
Formen på kurset er mindre oplæg krydret med en lang række konkrete læringsaktiviteter, som vi afprøver for at kunne anvende dem i praksis, samt diskussioner og refleksioner.
Kurset afholdes over to hele kursusdage med en vis afstand, så det er muligt mellem de to kursusgange at afprøve nye ideer og erfaringer, som vi forholder os til på 2. kursusdag.
Er du ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april
2025 søge midler til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond. Du kan modtage op til 30.000 kr. pr. 12 måneder til kursusgebyr, transportudgifter, materialeudgifter, opholdsudgifter og vikarudgifter. Kompetencefonden dækker 80% af det ansøgte beløb. Det resterende beløb skal dækkes af arbejdspladsen.
Hos CFU kan du søge tilskud til 1-2-dages kurser med titlen ’Aktiv læring’. Med udgangspunkt i CFU’s samling af læremidler får du input til at berige og udvikle din undervisning med fokus på at skabe en varieret undervisning. Aktiv læring betyder praksisnære kurser med hands-on aktiviteter. Det handler også om at fremme en undervisning i grundskolen, hvor elevernes deltagelse og engagement er i fokus.
Søg her: https://vpt.dk/projekt/den-kommunale-kompetencefond
Praktiske oplysninger
Formen på kurset er mindre oplæg krydret med en lang række konkrete læringsaktiviteter, som vi afprøver for at kunne anvende dem i praksis, samt diskussioner og refleksioner.
Kurset afholdes over to hele kursusdage med en vis afstand, så det er muligt mellem de to kursusgange at afprøve nye ideer og erfaringer, som vi forholder os til på 2. kursusdag.
Kursusnr
S25-223
Undervisere
Karina Bruun Houg - Pædagogisk konsulent, CFU Absalon
Lasse Hollbaum Vinther - Pædagogisk konsulent, CFU
Sted
SLA Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse - Sdr. Stationsvej 30, 4200 Slagelse
Ledige pladser
25
Tilmeldingsfrist
20-10-2025