Tilmeld dig
17. nov
2025

Aktiv læring i engelsk indskoling/mellemtrin - legende tilgange til læsning

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

UCN

Hvornår
17. nov 2025
Tilmeldingsfrist
10. okt 2025
Hvor
9210 Aalborg SØ, Campus Mylius Erichsens Vej
Kontakt
Dorthe Geisnæs
dge@ucn.dk
72690429
Pris
2.125 kr. + moms
Læsning i de yngste klasser kalder på nye metoder, som både er motiverende og baseret på forskning. Vi spiller på alle tangenter, læser med hele kroppen og har fokus på ordforrådslege og mundtlighed koblet med bevægelse, stilladsering med lyd, tasks og meget mere. Få en hands-on intro til en legende tilgang til tidlig læsning i engelsk!

Få økonomisk støtte til dette kursus

Du har mulighed for at søge økonomisk støtte til dette kursus gennem Den Kommunale Kompetencefond. Se mere på ucn.dk/fagkurser.

Tilmeld dig nu. Der er et begrænset antal pladser
Vi opfordrer til at du tilmelder dig kurset hurtigst mulig  - selvom du først kan søge tilskud pr. 1. april - der er nemlig et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer.

Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.

Hvis du, mod forventning, ikke får tilskud fra Kompetencefonden, kan du framelde dig inden kursets tilmeldingsfrist.

Udbytte af kurset

Tidlig læsning i de yngste klasser kalder på nye metoder, en anderledes og legende tilgang til læsning i engelsk, som både er motiverende og baseret på forskning om tidlig læsning i fremmedsprog. Tidligere har man ventet med at læse til efter den første sprogstart, men nye metoder i sprogindlæringen lægger op til en tidlig start på arbejdet med læsning, men med en anderledes og legende tilgang til læsning i engelsk.

Gennem leg med ordforråd og shared reading skal vi arbejde med mundtlighed og den første læsning, og hvordan billedbøger kan være den tematiske ramme om din undervisning i de yngste klasser.

Vi spiller på alle tangenter og læser med hele kroppen. Du vil komme hjem med:

  • En grundlæggende viden om tidlig læsning og valg af tekster og bøger
  • Indblik i stilladsering af tekster og materialer med lyd, leg og tasks både før, under og efter læsningen med henblik på at åbne for tekstforståelsen og udjævning af niveauforskelle
  • En forståelse af, hvordan du selv laver dine egne tidlige læseforløb
  • Nye idéer til lege og aktiviteter til træning af ordforråd og mundtlighed
  • Indblik i forskellige kreative final tasks, som egner sig til aldersgruppen

Dine elever vil begejstres og motiveres til at lære engelsk igennem historier, en undervisning, som vil give dem en god start på læsning i engelsk og samtidigt booste deres mundtlige og skriftlige sprog.

Fagligt indhold

Udvalget af materialer er stort og farverigt: Autentiske billedbøger og spil, YouTube-videoer, digitale værktøjer og mange multimodale sites online.

Vi tager udgangspunkt i konkrete materialer og forløb - idéer, som du nemt kan tilpasse din egen undervisning:

  • Mundtlighed i naturlig sammenhæng med det læste
  • Shared reading med rim, musik og sprogligt fokus
  • Læsning og ordforrådslege koblet med bevægelse
  • Fokus på ordforråd og chunks - både før, under og efter læsningen
  • Læsning med it og lyd som støtte
  • Forslag til den første elevproduktion, både den analoge og den digitale

Det er legende tilgang til den første læsning, hvor alle kan være med og få en god oplevelse, og hvor motivationen og sprogtilegnelsen er i højsædet!

Praktisk information

Kom på kursus og få en hands-on intro, hvor vi skal afprøve nye spændende idéer og konkrete forløb med fokus på læsning, leg og ordforråd.

Forløbet strækker sig over en dag a 6 timers varighed med fysisk fremmøde.

Hvem henvender kurset sig til?

Engelsklærere, der underviser i engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet.

Underviser

Henriette Hjelm Hansen og Lene Dahlquist Hansen, pædagogiske konsulenter ved CFU.

Tilmeld dig

17. november 2025 | 2.125 kr.
Aalborg SØ
 
Fysisk fremmøde
 
Dag
Start- og slutdato

17.11.2025

Tilmeldingsfrist

10. oktober 2025

Sted

UCN Campus Mylius Erichsens Vej

Mylius Erichsens Vej 137

9210 Aalborg SØ

Tilrettelæggelse

Kl. 09.00 - 15.00

Pris

2.125 kr. momsfri

Inkl. heldagsforplejning

Opdateret den 2025-04-05 10:42:05
17. nov 2025
9210 Aalborg SØ, Campus Mylius Erichsens Vej

Se også