Tilmeld dig
8. sep
2025

Fagligt løft i dansk – differentierede deltagelsesmuligheder i undervisningen

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

Københavns Professionshøjskole

Hvornår
8. sep 2025
Tilmeldingsfrist
8. aug 2025
Hvor
2200 København N, Københavns Professionshøjskole
Pris
10.700 kr. + moms
God undervisning handler om at styrke elevernes potentialer og give dem mulighed for at lære og udvikle sig på deres egne præmisser.

Om kurset

Didaktikken må derfor tage afsæt i de daglige udfordringer, som lærerne møder i skolens hverdagsliv. Vi vil på dette kursus arbejde med en specialpædagogisk faglighed i danskfaget, som på samme tid inddrager elevernes forudsætninger (herunder funktionsnedsættelser og diagnoser) for læreprocesser – og fastholder et blik på konteksten, fagindholdet, læreprocesserne og på det læringsmiljø, vi tilrettelægger.

Dette kursus fokuserer på at udvikle dine kompetencer inden for differentieret undervisning, inklusion og specialpædagogik i danskfaget. Kurset er designet til at give dig redskaber og metoder til at tilpasse danskfaget til elever med særlige behov.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt udbytte

Har du brug for inspiration til, hvordan du kan understøtte, at flere elever får adgang til det danskfaglige læringsfællesskab? Dette kursus har som mål at inspirere og bidrage med ny viden, som du kan bruge til at udvikle din daglige danskundervisning, så deltagelsesmulighederne styrkes.

Indhold

Kurset strækker sig over 5 dage, hvor der vil være afvekslende fokus på danskfagets kompetenceområder.

  • Du vil med afsæt i nyeste viden og forskning få ideer til, hvordan du kan tilrettelægge din undervisning i fagets kompetenceområder, så børn med særlige behov inddrages med en aktuel didaktik og brug af nyere læremidler.
  • Du vil komme til at arbejde med design af differentieret undervisning, der støtter elevers forskellige tilgange til læring og giver deltagelsesmulighed for alle. Didaktisering og redidaktisering af danskfaglige materialer, processer og ressourcer står centralt.
  • Vi vil tage afsæt i viden om elevers behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed, samt deres oplevelse af motivation, mestring og meningsfuldt fællesskab. Herunder vil du komme til at arbejde med, hvordan du kan indtænke kreative, eksperimenterende og undersøgende tilgange til læring i danskfaget. Disse tilgange vil vi sammen tænke ind i en fællesskabende didaktik, hvor elever med særlige behov rummes.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der er dansklærer i almenskolens børnemiljø, og som ønsker at udvide din viden om differentiering i et tidssvarende danskfag.

Undervisningen

Med udgangspunkt i konkrete undervisningseksempler og -ideer nuancerer vi den didaktiske forskning inden for danskfaget med henblik på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Der vil således være et samspil mellem konkrete undervisningseksempler fra praksis, og hvordan disse kan didaktiseres, så deltagelsesmulighederne udvides.

Optagelse 

Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.

Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.

Afmelding/fravær 

  • Hvis du framelder dig inden tilmeldingsfristen, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende kursus
  • Hvis du framelder dig efter tilmeldingsfristen, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus
  • Hvis du tilmelder dig efter tilmeldingsfristens udløb, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus, hvis du framelder dig
  • Hvis du bliver forhindret eller syg inden kursusstart, har din arbejdsplads mulighed for at sende en anden medarbejder

Alle afmeldinger og ombytninger skal sendes skriftligt til vores kursusafdeling:

Pris og betaling 

Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.

Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

Kursusbevis 

Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.

Der udstedes ikke bevis for en temadag.

Opdateret den 2025-04-25 10:59:51
8. sep 2025
2200 København N, Københavns Professionshøjskole
2. feb 2026
2200 København N, Københavns Professionshøjskole

Se også