Kursusnummer
CFU-K25061-DLF
Dette kursus giver dig praktiske redskaber til at undervise i økosystemer, biodiversitet og miljøpåvirkninger fra mennesket. Vi vil bl.a. arbejde med de dynamikker, der har betydning for og er med til at definere biodiversitet, samt undersøge, hvilken rolle rewilding, nationalparker og naturnationalparker spiller for biodiversiteten.
Dette inkluderer emner som nøglearter, toprovdyr, artsafhængighed og tilpasning.
Vi undersøger, modellerer, perspektiverer og kommunikerer med økosystemer som omdrejningspunkt og sætter temaet ind i didaktiske sammenhænge.
Kurset fokuserer på praksisfaglighed og hjælper dig til at planlægge din undervisning ud fra tilgængelige læremidler.
Kurset bygger på kompetencebaseret naturfagsundervisning, hvor deltagerne arbejder aktivt. Gennem hands-on-aktiviteter og refleksion får du konkrete idéer til at inddrage eleverne i meningsfuld læring om økosystemer, biodiversitet og miljøpåvirkninger.
Undervisningen understøtter sproglig udvikling i naturfagene.
Mål
Målgruppe
Biologilærere og andre lærere i udskolingens naturfag.
Underviser
Anette Vestergaard Nielsen