Henvender sig til
Kurset henvender sig til tysklærere, som underviser i 5.-7. klasse.
Indhold
Elevernes motivation og lyst til at lære tysk har stor indflydelse på deres sprogtilegnelse. Hvad skal der til for at vække elevernes appetit på sproget? Dette kursus sætter fokus på metoder, aktiviteter og arbejdsformer, der er med til at skabe et inspirerende læringsrum, hvor der er plads til leg, kreativitet og opdagelse af sprogets mangfoldighed.
Vi reflekterer over og undersøger, hvordan vi fremmer elevernes engagement og aktive deltagelse i begyndertyskundervisning. I denne forbindelse afprøver vi forskellige sprogaktiviteter og ser nærmere på læremidler, der sikrer elevinddragelse og den kommunikative tilgang til faget.
Udbytte af kurset:
Du præsenteres for konkrete læremidler og aktiviteter, som fokuserer på elevinddragelse og en kommunikativ undervisning.
Du vil få inspiration til, hvordan du skaber meningsfulde sprogbrugssituationer, hvor eleverne får mulighed for at bruge sproget aktivt.
Du vil få indsigt i, hvordan du kan bruge forskellige modaliteter til at gøre sproget levende og sjovt for eleverne.
Fagligt indhold:
Du kommer til at udvikle konkrete undervisningssekvenser, hvor de præsenterede aktiviteter og læremidler indgår.
Du skal undersøge, hvordan aktiviteter og læremidler kan stilladseres, så eleverne bliver rustet til at indgå i kommunikative aktiviteter. Her ser vi nærmere på en chunks-baseret ordforrådstilegnelse og en funktionel-kontekstuel tilgang til sproget struktur.
Du vil få mulighed for at vidensdele med de andre kursister, reflektere over best practice og få masser af ideer til en motiverende og sprogudviklende tyskundervisning med hjem.
Praktisk information:
Kurset varer seks timer og kræver fysisk tilstedeværelse.
Er du ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april
2025 søge midler til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond. Du kan modtage op til 30.000 kr. pr. 12 måneder til kursusgebyr, transportudgifter, materialeudgifter, opholdsudgifter og vikarudgifter. Kompetencefonden dækker 80% af det ansøgte beløb. Det resterende beløb skal dækkes af arbejdspladsen.
Hos CFU kan du søge tilskud til 1-2-dages kurser med titlen ’Aktiv læring’. Med udgangspunkt i CFU’s samling af læremidler får du masser af input til at berige og udvikle din praksis med fokus på at skabe en varieret undervisning i skolens fag. ’Aktiv læring’ betyder praksisnære kurser med hands-on aktiviteter. Det handler også om at fremme en undervisning, hvor elevernes deltagelse og engagement er i fokus.
Se her, hvordan du søger: https://vpt.dk/projekt/den-kommunale-kompetencefond
Praktiske oplysninger
Kurset varer seks timer og kræver fysisk tilstedeværelse.
Kursusnr
S26-208
Undervisere
Kim Østerskov Andersen - Pædagogisk konsulent for sprog, CFU Absalon
Sted
SLA Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse - Sdr. Stationsvej 30, 4200 Slagelse
Ledige pladser
25
Tilmeldingsfrist
20-01-2026