Tilmeld dig
4. feb
2027

Aktiv læring i fransk: Faglig fordybelse og engagement med Fagfornyelsen – fra intentioner til praksis

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

UCN

Hvornår
4. feb 2027
Tilmeldingsfrist
4. jan 2027
Hvor
8000 Aarhus, VIA CFU
Kontakt
Dorthe Geisnæs
dge@ucn.dk
72690429
Pris
4.112
Gør fagplanens intentioner levende! Med relevante læremidler skaber du et rum, hvor elevernes mod, glæde og lyst til at lære fransk blomstrer – og hvor fagfornyelsens pejlemærker faglig fordybelse, engagement og fællesskab bliver fundament for læringen.

Hvad får du ud af kurset?

Du får: 

  • Indsigt til at omsætte fagfornyelsens intentioner i din franskundervisning.
  • Konkrete idéer til at bruge virkelighedsnære analoge og digitale læremidler fra mitCFU.
  • Inspiration til at skabe elevengagement, deltagelse og sprogmod.
  • Forståelse for, hvordan sprogteknologier kan understøtte elevernes læring.
  • Sparring og idéudveksling med kolleger om, hvordan undervisningen kan udvikles. 

Fagligt indhold

I løbet af to kursusdage dykker vi ned i fagfornyelsens intentioner og fagplanernes indhold. Det handler om faglig fordybelse, skabende og kreativt arbejde med sprog, elevernes deltagelsesmuligheder og styrkelse af fællesskabet gennem virkelighedsnære læremidler. Det handler også om at tage afsæt i elevernes ressourcer og skabe et læringsmiljø, hvor de oplever glæde, lyst og mod til at forstå og bruge fransk – med og uden støtte fra sprogteknologier som fx AI. 

Med afsæt i de mange læremidler, du kan låne på mitCFU, får du konkrete idéer til, hvordan franskfagets kernestof kan omsættes til din praksis og din kontekst. Du får perspektiver på, hvordan læremidler kan understøtte en undervisning, hvor eleverne er nysgerrige på sprog, engagerede og aktive medskabere. Gennem sparring med kolleger får du øje på mange spændende måder at gribe undervisningen an. 

Hvem henvender kurset sig til?

Fransklærere

Underviser

Danièle Edith Eychenne - Pædagogisk konsulent og lærebogsforfatter

Opdateret den 2026-01-07 13:54:02
4. feb 2027
8000 Aarhus, VIA CFU

Se også

Job fra lærerjob.dk