Fagligt udbytte
Efter kurset kan du:
- Arbejde mere kvalificeret med din undervisning og elevinddragelse i samtidige samfundsudfordringer og aktuelle samfundstemaer
- Integrere fagets kerneindhold i din daglige undervisning på en meningsfuld måde, der styrker elevernes arbejde med samfundsrelevante tematikker.
- Skabe forståelse hos eleverne for, at de er en del af samfundet, hvor demokratiske grundværdier, medbestemmelse og deltagelse udgør vigtige spilleregler.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.
Fagligt indhold
På kurset tager vi udgangspunkt i samfundsfagets forskellige fagdiscipliner: Politik, sociologi, økonomi og internationale forhold og omsætter dem til engagerende undervisning for eleverne.
På kurset får du viden om:
- Dialogbaseret undervisning: tilgang til at facilitere diskussioner, hvor eleverne kan reflektere over samfundsfaglige temaer.
- Argumentation og data: Sådan bruger du statistik og undersøgelser til at diskutere samfundstematikker
- Teori: Sådan gør du teori og fagsprog tilgængeligt og forståeligt for eleverne
- Fokus på det overordnede: fagformål og formålsorienteret undervisning, deltagelsesmuligheder, variation i undervisningen m.m.
Målgruppe
Kurset er for dig, der er samfundsfagslærer, og som ønsker at udvikle din undervisning
Undervisning
Undervisningen, der strækker sig over fem dage, veksler mellem oplæg, gruppediskussioner og refleksion over egen praksis.