Tilmeld dig
6. feb
2026

Fagligt løft i tysk

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

UCN

Hvornår
6. feb 2026
Tilmeldingsfrist
15. okt 2025
Hvor
9210 Aalborg SØ, Campus Mylius Erichsens Vej
Kontakt
Dorthe Geisnæs
dge@ucn.dk
72690429
Pris
10.450 kr. + moms
Vil du vække dine elevers nysgerrighed for tysk og skabe rammerne for, at de bliver interkulturelle sprogbrugere? Med kurset får du ny energi til din undervisning – og dine elever får lyst til at lære tysk! Du styrker din interkulturelle og kommunikative kompetence i tysk, fremmer sproglig tryghed og lærer at anvende en flersproget strategi.

Hvad får du ud af kurset?

Synes du, det kan være udfordrende at få eleverne engageret i tysk? Vil du give din undervisning et boost og få eleverne til at tage aktiv del i sproglige og kulturelle aktiviteter? På kurset bliver du præsenteret for de nyeste fagdidaktiske metoder og læringsstrategier, der sætter fokus på:

  • Motiverende undervisningsaktiviteter, der engagerer eleverne i både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Kreative og legende arbejdsformer, som gør sprogtilegnelse sjov og meningsfuld
  • Sprogbrug i praksis, hvor elevernes sproglige baggrund og interesser inddrages aktivt
  • Kulturmøder og interkulturel forståelse, som gør tysk relevant i en global kontekst

Fagligt indhold

Vi dykker ned i spændende temaer og konkrete værktøjer, der løfter din undervisning og styrker elevernes sproglige og kulturelle kompetencer. På kurset arbejder vi bl.a. med:

  • Kommunikative opgaver, der gør eleverne trygge ved at tale og skrive tysk
  • Receptive og produktive sprogfærdigheder – og hvordan de spiller sammen
  • Æstetiske læreprocesser og kropslig læring, der aktiverer hele eleven
  • Projektbaserede forløb og dynamisk kultursyn, der bringer verden ind i klasselokalet

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Målgruppe

Kurset er for dig, der underviser i tysk i grundskolen – uanset om du ønsker ny inspiration til begyndere eller videregående niveauer.

Praktisk information

Opbygning og forløb

Kursusforløbet består af 5 kursusdage á 6 timer.

Undervisningen foregår på tysk og kombinerer teoretiske oplæg med praktiske opgaver. Undervejs kobles indholdet til din egen undervisningspraksis, så du får konkrete idéer og effektive redskaber, som du straks kan bruge i dit klasselokale.

Opdateret den 2025-04-23 12:46:58
6. feb 2026
9210 Aalborg SØ, Campus Mylius Erichsens Vej

Se også