Tilmeld dig
24. feb
2027

Aktiv læring i tysk: Elevinddragelse i praksis

VIA University College

Hvornår
24. feb 2027
Tilmeldingsfrist
24. jan 2027
Hvor
8000 Aarhus C, VIA CFU Aarhus
Pris
2.056 kr. + moms
Hvordan vækker og bevarer vi elevernes nysgerrighed og lyst til at lære tysk? Med afsæt i inspirerende læremidler dykker vi ned i konkrete aktiviteter og praksisnære arbejdsformer, der kan gøre din undervisning levende og skabe inspirerende læringsmiljø.

Om kurset

 

Kurset sætter fokus på, hvordan vi som undervisere kan fremme elevernes engagement og aktive deltagelse i tyskundervisningen. Gennem refleksion, afprøvning og udvikling arbejder vi med konkrete læremidler og sprogaktiviteter, der understøtter en kommunikativ tilgang og styrker elevinddragelsen. 

Vi undersøger, hvordan vi kan redidaktisere og stilladsere materialer, så de skaber meningsfulde og elevnære sprogbrugssituationer. Kurset lægger desuden vægt på refleksion over egen praksis og udvikling af didaktiske greb, der fremmer differentiering og deltagelsesmuligheder for alle elever.

Mål/udbytte

  • Du får inspiration til, hvordan du kan skabe meningsfulde sprogbrugssituationer.  
  • Du får ideer til, hvordan du kan stilladsere og redidaktisere eksisterende læremidler, som understøtter kommunikative og elevinddragende tilgange.  
  • Kurset giver dig tid og rum til at fordybe dig og udvikle egne undervisningssekvenser med afsæt i de præsenterede aktiviteter og læremidler.
  • Du får mulighed for vidensdeling med andre undervisere.

Du kan få tilskud

Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer. Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads. Du har mulighed for at søge tilskuddet, hvis du er ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet). Læs mere om, hvordan du søger tilskuddet.

 

Målgruppe

Tysklærere i 6.-9. klasse

Instruktører

Anne Sophie Westh - Pædagogisk konsulent, VIA CFU

Fagområder

Sprog: Tysk

Opdateret den 2026-01-28 19:03:43
24. feb 2027
8000 Aarhus C, VIA CFU Aarhus, Tilmeldingslink Klik her

Se også

Job fra lærerjob.dk