Hvad får du ud af kurset?
På dette kursus lærer du at anvende undersøgende og kreative metoder, der gør arbejdet med sprog og litteratur spændende for eleverne. Du får også redskaber til at tilrettelægge forskellige fremstillingsprocesser for dine elever, herunder både mono- og multimodale produkter.
Med afsæt i didaktisk forskning i danskfaget fokuserer vi på at skabe praksisnære forløb, der er tæt knyttet til f.eks. elevernes personlige udvikling, deres hverdag og interesser samt til aktuelle problemstillinger i samfundet.
Endelig får du en introduktion til de didaktiske og teoretiske rammer bag undersøgende tilgange og praksisnær undervisning, samt konkrete metoder og redskaber til din daglige undervisning.