Tilmeld dig
8. apr
2026

Aktiv læring i matematik mellemtrin: Digitale programmer i matematikundervisningen

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

UC SYD

Hvornår
8. apr 2026
Tilmeldingsfrist
8. mar 2026
Hvor
6705 Esbjerg, Campus Syd
Kontakt
Lone Houmann Holst
lhho@ucsyd.dk
7266 5211
Pris
4.050 kr. + moms
Digitale værktøjer kan mere end blot ekspedere opgaver i matematik. De kan også bruges i en bred vifte af sammenhænge til at åbne matematikkens begreber for eleverne og bidrage til deres forståelse af matematikken.

Udbytte af kurset

Kurset giver dig ideer og didaktiske input til hvordan fagets 3 værktøjsprogrammer; dynamisk geometri, CAS og regneark kan bruges til at foretage undersøgelser, bruge flere repræsentationsformer og anvende programmerne til at argumentere og diskutere matematik.

På kurset vil du:

  • Få et godt kendskab til GeoGebra, regneark og CAS
  • Få nye digitale repræsentationer i din matematikværktøjskasse
  • Få didaktisk input og greb til arbejdet med digitale programmer i matematik
  • Lære at forholde dig produktivt, men kritisk, til brug af AI i matematikundervisningen

Fagligt indhold

Kurset handler både om at få et øget kendskab til de digitale programmers muligheder, men stiller også skarpt på, hvordan vi som matematiklærere kan tilrettelægge en undervisning med digitale programmer, som kan fremme elevers læring, sammenhængsforståelser og understøtte elevernes ræsonnementer.

Vi dykker ned i, hvordan de tre værktøjsprogrammer i matematik – regneark, dynamisk geometri og CAS – kan sættes i spil på måder, der har læring som sigte. Derudover vil vi kigge på AI og især chatbots, der med deres indtog i skoleverdenen har udfordret den måde, vi traditionelt tænker matematikundervisning på. På kurset vil vi derfor vise veje, man som lærer kan gå, så AI ikke bliver en blind makker i hjemmene, men en ressource for matematikundervisningen.

I løbet af de to kursusdage kommer du til at arbejde med flere af fagets matematiske kompetencer.

Praktisk information

Kurset afholdes over to gange, så du har mulighed for at afprøve nogle af kursets aktiviteter og ideer i din undervisning.

Medbring computer, oplader og læremidler fra egen undervisning.

Målgruppe
Matematiklærere på mellemtrinnet samt matematikvejledere. 

Sted: Campus Esbjerg
Dato: Kursusdag 1: 08-04-2026 kl. 09:00-15:00
Dato: Kursusdag 2: 06-05-2026 kl. 09:00-15:00
Tilmeldingsfrist: 08-03-2026

[ TILMELD / ANSØG ]

Pris: 4.050 kr.

🟡 Tilmelding via nemStudie🟡

Vi håndterer nu tilmeldinger via nemStudie.dk. Når du tilmelder dig - [ TILMELD / ANSØG ] - føres du derfor til nemStudie, hvor du skal logge ind og "ansøge" om optagelse på kurset.
Se her hvordan du tilmelder dig via nemStudie

BEMÆRK:

  • Du får svar på din ansøgning i nemStudie. Hvornår du får svar, afhænger af tilmeldingsfristen.
  • Du får en advisering pr. mail, når der er en ny besked i nemStudie. Log ind på nemStudie for at læse beskeden.
Opdateret den 2025-04-05 09:34:01
8. apr 2026
6705 Esbjerg, Campus Syd

Se også