

Kurset sætter fokus på, hvordan vi som undervisere kan fremme elevernes engagement og skabe deltagelsesmuligheder for alle eleverne.
Kurset har en praksisorienteret tilgang, hvor vi gennem afprøvning, refleksion og ideudveksling med afsæt i konkrete læremidler og sprogaktiviteter har fokus på, hvordan fagets indholdsområder kan omsættes til din praksis og kontekst. Vi undersøger, hvordan vi kan redidaktisere og stilladsere arbejdet med læremidler, så de er afsæt for meningsfulde og elevnære sprogbrugssituationer.
Vi afprøver teknologier, som kan bidrage til, at dine elever bliver aktive medskabere. Vi undersøger, hvordan AI kan være medspiller i forberedelsen og i undervisningen.
_______________________________________________________
VENLIGST BEMÆRK: Kursuspris: kr. 1.932 + forplejning kr. 186 + moms kr. 529,50.
Er du lærer i folkeskolen? Få 80 % i tilskud til kurset og andre udgifter:
Som en del af din overenskomst (mellem KL og LC) kan du søge tilskud via Den Kommunale Kompetencefond til ét kursus om året. Fonden dækker op til 80 % af selve kurset, men den dækker også udgifter til transport, materialer, ophold og vikar, mens din skole dækker resten. Alle CFU’s Aktiv læring-kurser er forhåndsgodkendt hos Den Kommunale Kompetencefond, så du er garanteret tilskud til disse kurser.
Sådan gør du:
1. Find dit kursus
2. Tal med din leder og TR
3. Søg tilskud hos Den Kommunale Kompetencefond
4. Vent på svar fra fonden (2-4 uger)
5. Tilmeld dig hos CFU
Obs! Når du søger tilskud, er du IKKE automatisk tilmeldt kurset. Der er derfor vigtigt, at du OGSÅ tilmelder dig hos CFU.
Mål
I løbet af kurset får du:
• bud på, hvordan du kan omsætte Fagfornyelsens intentioner i din tyskundervisning.
• konkrete idéer til at bruge virkelighedsnære analoge og digitale læremidler fra mitCFU.
• inspiration til at skabe elevengagement, deltagelse og sprogmod.
• forståelse for, hvordan sprogteknologier kan understøtte elevernes læring.
• sparring og idéudveksling med kolleger om, hvordan undervisningen kan udvikles.
Praktiske informationer
VENLIGST BEMÆRK: Kursuspris: kr. 1.932 + forplejning kr. 186 + moms kr. 529,50.
Målgruppe
Tysklærere i 6.-9. klasse.
Underviser
Christina Hellensberg
Kursusnummer
CFU-K27003