Tilmeld dig
8. apr
2027

Aktiv læring i dansk mellemtrin/udskoling: Teknologiforståelse i samspil med danskfaget

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her
ℹ️ Bemærk: Tilsagn om støtte er ikke det samme som en tilmelding. Husk at tilmelde dig kurset inde hos udbyderen

Københavns Professionshøjskole

Hvornår
8. apr 2027
Tilmeldingsfrist
11. mar 2027
Hvor
1799 København V, Københavns Professionshøjskole
Pris
5.295 kr.
Med de nye fagplaner bliver teknologiforståelse en del af danskfaget. Det åbner for andre teksttyper, forståelser og arbejdsformer i det danskfaglige repertoire. Med afsæt i fagmødet mellem de to fag undersøger vi, hvordan samspillet kan se ud.

Kursusbeskrivelse

I det gode fagmøde tilbyder teknologiforståelse et nyt fortolknings- og udtryksrepertoire til danskfaget, samtidig med at danskfaget giver en særlig ramme at forstå og sætte teknologier i spil indenfor. Fagmødet kan blandt andet udfoldes gennem spekulative, undersøgende og kreative arbejdsformer, hvor teknologier og teknologibrug analyseres, genfortolkes, iscenesættes og udfordres.

Du vil i løbet af de to kursusdage blive præsenteret for konkrete aktiviteter, læremidler og forløb, som på forskellig vis retter sig mod dansk og teknologiforståelse i samspil. Vi skal blandt andet eksperimentere med danskfaglige produktioner ved hjælp af let kodning og kunstig intelligens, og så skal vi undersøge, hvordan digitale fænomener fra elevernes livsverdener kan indgå meningsfuldt i forskellige danskfaglige kontekster.

Tilsammen giver det faglige indhold dig en bred vifte af idéer til, hvordan du kan inddrage teknologiforståelse i din danskfaglige praksis, uanset om du er mellemtrins- eller udskolingslærer, og du vil undervejs reflektere over, hvordan de hver især udvider din eksisterende praksis og måske dit fagsyn i dansk.
Samtidig vil kurset desuden give dig nye redskaber i forhold til de tendenser, der ses i de nye prøveformer i dansk, hvor eleverne i højere grad er producerende.

VENLIGST BEMÆRK: Kursuspris: kr. 3.864 + forplejning kr. 372 + moms kr. 1059.

Er du lærer i folkeskolen? Få 80 % i tilskud til kurset og andre udgifter
Som en del af din overenskomst (mellem KL og LC) kan du søge tilskud via Den Kommunale Kompetencefond til ét kursus om året. Fonden dækker op til 80 % af selve kurset, men den dækker også udgifter til transport, materialer, ophold og vikar, mens din skole dækker resten. Alle CFU’s Aktiv læring-kurser er forhåndsgodkendt hos Den Kommunale Kompetencefond, så du er garanteret tilskud til disse kurser.

Sådan gør du:
1. Find dit kursus
2. Tal med din leder og TR
3. Søg tilskud hos Den Kommunale Kompetencefond
4. Vent på svar fra fonden (2-4 uger)
5. Tilmeld dig hos CFU

Obs! Når du søger tilskud, er du IKKE automatisk tilmeldt kurset. Der er derfor vigtigt, at du OGSÅ tilmelder dig hos CFU.

Mål

Dette kursus retter sig mod forskellige måder at lade danskfaget og teknologiforståelsesfagligheden mødes på, så de gensidigt beriger hinanden. Gennem kurset får du indblik i særlige begreber, metoder og indholdsområder, som knytter an til teknologiforståelse, og du opbygger viden om, hvilke kroge i din danskfaglige praksis, du kan hænge teknologiforståelsesfagligheden op på.

Praktiske informationer

VENLIGST BEMÆRK: Kursuspris: kr. 3.864 + forplejning kr. 372 + moms kr. 1059.

Målgruppe
Dansklærere på mellemtrinnet og i udskolingen, som gerne vil være på forkant med fagfornyelsens krav om teknologiforståelse som del af fremtidens danskfag.

Underviser
Flere Undervisere, Karin Dyrendom

Kursusnummer
CFU-K27015

Karin Dyrendom

+45 41 89 86 63

Opdateret den 2026-03-25 10:33:53
Job fra lærerjob.dk