Tilmeld dig
9. mar
2026

Fagligt løft i Engelsk

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole

Hvornår
9. mar 2026
Tilmeldingsfrist
9. mar 2026
Hvor
5230 Odense M, UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole
Kontakt
Anja Vesterby Høy
anve1@ucl.dk
51 53 08 79
Pris
10.650 kr.
Vil du vække dine elevers nysgerrighed for engelsk og skabe rammerne for, at de bliver kompetente sprogbrugere?
 
Så kom og få ny inspiration til din engelskundervisning og tid til at fordybe dig fagligt sammen med kolleger, der brænder for engelskfaget.  
 
Dette kursus opdaterer dig på den nyeste udvikling inden for faget og giver dig konkrete didaktiske greb, som du kan implementere i din undervisning med det samme.  
 
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse. 
 

Fagligt udbytte

På kurset bliver du præsenteret for nyere fagdidaktiske metoder og læringsstrategier, og du får idéer og redskaber, som du straks kan bruge i dit klasselokale. Du kommer til at arbejde med aktiviteter, der tager afsæt i et kommunikativt, funktionelt sprogsyn og et dynamisk kultursyn – alt sammen med henblik på at styrke dine elevers aktive deltagelse, deres sprogfærdigheder samt interkulturelle kompetencer. Vi sætter fokus på:  
  • Motiverende undervisningsaktiviteter, der engagerer eleverne og skaber deltagelsesmuligheder. 
  • Interkulturel læring og Intercultural Citizenship Education, som gør engelsk relevant i en global kontekst. 
  • Arbejdsformer, som gør sprogtilegnelse sjov og meningsfuld - i en autentisk kontekst.
  • Sprogbrug i praksis, hvor elevernes sproglige baggrund og interesser inddrages aktivt.

Fagligt indhold

Kurset strækker sig over fem inspirerende dage, hvor vi dykker praksisnært og øvelsesbaseret ned i temaer som:  
 
  • Engelsk som sprogligt og kulturelt dynamisk fællesskab 
  • Sproglæringsstrategier i praksis både i mundtlig og skriftlig kommunikation 
  • Receptive og produktive sprogfærdigheder – og hvordan de spiller sammen.
  • Engagerende tilgange til ordforrådstilegnelse og grammatik i kontekst 

Målgruppe

Kurset er for dig, der underviser i engelsk i grundskolen

Undervisningen

Kurset vil være en vekselvirkning mellem korte oplæg og øvelser, som du kan tage med ud i din egen undervisning.

Opdateret den 2026-03-04 12:51:26
9. mar 2026
5230 Odense M, UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole

Se også

Job fra lærerjob.dk