Tilmeld dig
21. apr
2027

Aktiv læring i natur/teknologi: Systemer og sammenhænge i natur/teknologi

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

UC SYD

Hvornår
21. apr 2027
Tilmeldingsfrist
18. mar 2027
Hvor
6100 Haderslev, Campus Haderslev
Kontakt
Lone Houmann Holst
lhho@ucsyd.dk
7266 5211
Pris
4.300 kr.
På dette kursus kombinerer vi teknologiens verden med naturens mangfoldighed. Første dag er der fokus på teknologiens verden, dvs. alt det menneskeskabte, som vi omgiver os med til dagligt, lige fra simple teknikker til elektriske kredsløb. Hvorfor og hvordan virker det? Anden dag er fokus på naturens sammenhænge og systemer.

Gennem hands-on aktiviteter og didaktiske værktøjer arbejder vi med, hvordan de faglige temaer kan engagere og motivere eleverne og styrke deres naturfaglige kompetencer. Du får idéer til, hvordan du som naturfagsunderviser kan understøtte elevernes sproglige udvikling – og dermed øge deres faglige forståelse – samt hvordan du opnår et lærerfagligt indblik i elevernes læring. Du får inspiration til læremidler og forløb – og tilpasser dem til din konkrete undervisning.

Kurset er baseret på en kombination af teoretiske oplæg, praktiske øvelser og reflektion. Du vil komme til at arbejde med konkrete cases og udvikle dine egne undervisningsforløb med fokus på at skabe en engagerende og lærerig natur/teknologi-undervisning. Du får desuden god mulighed for at erfaringsudveksle og sparre med kollegaer og dermed styrke din didaktiske praksis.

Mål/udbytte

  • Du får indsigt i natur/teknologi-fagets identitet og formål, herunder hvordan faget bidrager til elevernes forståelse af teknologien og naturens systemer og sammenhænge.
  • Du får viden om centrale kompetenceområder som undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation, og hvordan disse kan integreres i undervisningen.
  • Du får praktiske redskaber til at planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der bygger på elevernes egne oplevelser, iagttagelser og undersøgelser.
  • Du får metoder til at fremme elevernes nysgerrighed og kreativitet.

Målgruppe: Lærere i natur/teknologi.

Pris: 4.300 kr.

Opdateret den 2026-02-26 12:31:29
21. apr 2027
6100 Haderslev, Campus Haderslev

Se også

Job fra lærerjob.dk