Tilmeld dig
15. sep
2026

Aktiv læring i natur/teknologi: Systemer og sammenhænge i natur/teknologi

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole

Hvornår
15. sep 2026
Tilmeldingsfrist
14. aug 2026
Hvor
7300 Jelling , Campus Jelling
Kontakt
Anja Vesterby Høy
anve1@ucl.dk
51 53 08 79
Pris
4.520 kr.
Få indsigt i natur/teknologi-fagets identitet og formål. Kurset giver dig praktiske redskaber til at planlægge engagerende undervisning, der kombinerer teknologi og naturens systemer og fremmer elevernes nysgerrighed og kreativitet.

Kursusbeskrivelse

På dette kursus kombinerer vi teknologiens verden med naturens mangfoldighed. 

Første dag er der fokus på teknologiens verden, dvs. alt det menneskeskabte, som vi omgiver os med til dagligt, lige fra simple teknikker til elektriske kredsløb. Hvorfor og hvordan virker det? Anden dag er fokus på naturens sammenhænge og systemer. 

Gennem hands-on aktiviteter og didaktiske værktøjer arbejder vi med, hvordan de faglige temaer kan engagere og motivere eleverne og styrke deres naturfaglige kompetencer.


Du får idéer til, hvordan du som naturfagsunderviser kan understøtte elevernes sproglige udvikling – og dermed øge deres faglige forståelse – samt hvordan du opnår et lærerfagligt indblik i elevernes læring. Du får inspiration til læremidler og forløb – og tilpasser dem til din konkrete undervisning.
  

Kurset er baseret på en kombination af teoretiske oplæg, praktiske øvelser og reflektion. Du vil komme til at arbejde med konkrete cases og udvikle dine egne undervisningsforløb med fokus på at skabe en engagerende og lærerig natur/teknologi-undervisning. Du får desuden god mulighed for at erfaringsudveksle og sparre med kollegaer og dermed styrke din didaktiske praksis. 

Udbytte

  • Du får indsigt i natur/teknologi-fagets identitet og formål, herunder hvordan faget bidrager til elevernes forståelse af teknologien og naturens systemer og sammenhænge. 
  • Du får viden om centrale kompetenceområder som undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation, og hvordan disse kan integreres i undervisningen. 
  • Du får praktiske redskaber til at planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der bygger på elevernes egne oplevelser, iagttagelser og undersøgelser. 
  • Du får metoder til at fremme elevernes nysgerrighed og kreativitet. 

Målgruppe

Lærere i natur/teknologi.

Opdateret den 2026-02-18 14:26:09
15. sep 2026
7300 Jelling , Campus Jelling

Se også

Job fra lærerjob.dk