På kurset sætter vi fokus på den kommunikative undervisning med afsæt i et funktionelt sprogsyn og med kursistens mange sprog som en ressource.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse
Fagligt udbytte
På kurset får du en række redskaber, som du kan bruge til at kvalificere din undervisning endnu mere. Med viden om sprogsyn bliver du klædt på til at vælge nyt materiale eller supplere eksisterende materiale. Du får redskaber og konkrete ideer til at tilrettelægge en kommunikativ undervisning, der inddrager kursisternes flere sprog og arbejder med grammatik og udtale som en integreret del af emnerne. Sidst, men ikke mindst, får du redskaber til at kigge på kursisttekster med et funktionelt og ressourceorienteret sprogsyn.
Indhold
På kurset, der strækker sig over fem dage, vil vi arbejde med fem forskellige temaer:
På kurset får du viden og faglige oplæg, du præsenteres for aktiviteter, du kan afprøve i egen praksis og du får mulighed for at drøfte din undervisning og den nye inspiration med kolleger fra andre sprogcentre.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der underviser i dansk som andetsprog på sprogcentrene - primært på DU2 og DU3.
Undervisningen
På kurset vil undervisningsformen være en blanding af viden-input, opgaver, drøftelser, refleksioner samt afprøvninger såvel på kurset som i egen praksis.
ECTS
1,8
Undervisningsdatoer mm.
Mandage den 13-04-2026 + 20-04-2026 + 04-05-2026 + 18-05-2026 + 08-06-2026, alle dage kl. 9-15. Deltagerpris inkl. forplejning. Bemærk: Som medlem af Danmarks Lærerforening kan du søge tilskud til dette kursus via Den Kommunale Kompetencefond.