Tilmeld dig
14. apr
2027

Aktiv læring i biologi: Økosystemer, biodiversitet og miljøpåvirkninger

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole

Hvornår
14. apr 2027
Tilmeldingsfrist
12. mar 2027
Hvor
5230 Odense M, UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole
Kontakt
Anja Vesterby Høy
anve1@ucl.dk
51 53 08 79
Pris
2.260 kr.
Giv dine elever en dybere forståelse af vores natur og dens systemer. På dette kursus får du konkrete idéer og inspiration til undervisning om økosystemer, biodiversitet, miljøpåvirkninger og deres indbyrdes forhold

Kursusbeskrivelse

Kurset giver dig indsigt i den nyeste forskning inden for økosystemer, biodiversitet og miljøpåvirkninger – og hvordan denne viden kan omsættes til engagerende, praksisnær naturfagsundervisning.

Du får konkrete redskaber til at anvende læremidler og didaktiske metoder, der styrker elevernes kompetencer gennem aktiv deltagelse. 

Med økosystemer som omdrejningspunkt arbejder vi undersøgende, modellerende og perspektiverende med temaer, der belyser samspillet mellem levende organismer, deres omgivelser og menneskets påvirkning af naturen.


Kurset lægger vægt på praksisfaglighed og viser, hvordan du kan planlægge undervisningen ud fra tilgængelige læremidler. Vi arbejder desuden med, hvordan du som naturfagsunderviser kan understøtte elevernes sproglige udvikling i naturfagene. 

Gennem hands-on-aktiviteter, refleksion og kollegial sparring får du inspiration til at skabe meningsfulde læringsforløb, hvor eleverne aktivt udforsker og formidler naturfaglige problemstillinger. 

Udbytte

  • Du kan forklare centrale sammenhænge i økosystemer og biodiversitet med fokus på betydningen af menneskets påvirkning.

  • Du kan planlægge praksisfaglige undervisningsforløb, hvor eleverne aktivt undersøger og modellerer økosystemers dynamik.

  • Du kan anvende didaktiske greb og læremidler, der styrker elevernes forståelse af systemer, udvikler kompetencer og giver dem mulighed for at reflektere over handlemuligheder.

Målgruppe

Biologilærere. 

Opdateret den 2026-02-18 13:42:33
14. apr 2027
5230 Odense M, UCL Erhvervsakademi & Professionshøjskole

Se også

Job fra lærerjob.dk