Tilmeld dig
24. aug
2026

Erhvervskandidatuddannelsen i Didaktik (Æstetik)

DPU, Aarhus Universitet

Hvornår
24. aug 2026
Tilmeldingsfrist
1. mar 2026
Hvor
2400 København NV, DPU

Om uddannelsen

Erhvervskandidatuddannelsen i Didaktik (Æstetik) er designet til dig, der ønsker at videreuddanne dig samtidig med, at du arbejder 25 timer om ugen i gennemsnit pr. år og får løn i stedet for SU.  

Du gennemfører det samme antal point som den toårige kandidatuddannelse i Didaktik (æstetik), men fordeler uddannelsen over fire år, hvilket giver dig mulighed for at balancere arbejde og studier.  

Uddannelsen er tilrettelagt på en måde, hvor du hvert semester følger ét modul, og har undervisning sammen med de studerende, som tager den toårige fuldtidskandidatuddannelse.  

Hvad lærer du? 

På erhvervskandidatuddannelsen i Didaktik (Æstetik) lærer du, hvordan didaktisk praksis og det kropslige, sanselige, materielle og kunstneriske er gensidigt forbundne. Det gælder i folkeskolen men også alle andre former for institutioner og situationer med undervisning, formidling, læring og dannelse.  

På uddannelsen kommer du til at undersøge, hvordan begreber om sanselighed, materialitet, musik og performance kan bruges til at forstå didaktik, og du kommer til at arbejde med sammenhængene mellem æstetik og didaktik både i teori og praksis. 

Erhvervskandidatuddannelsen i Didaktik (Æstetik) rummer en vekselvirkning mellem at arbejde teoretisk, metodisk og empirisk, f.eks. når holdet sammen er ude på ekskursioner, eller når du laver feltarbejde med dine egne projekter. Studielivet er meget aktivt og præget af, at du og dine medstuderende bringer mange forskellige uddannelses- og erhvervserfaringer med jer til undervisningen.

Hvad er en erhvervskandidatuddannelse?

Indholdet er det samme som på den 2-årige kandidatuddannelse i Didaktik (Æstetik), men du strækker forløbet over 4 år.

Der er et krav om relevant beskæftigelse på mindst 25 timer om ugen i gennemsnit pr. år.

Du følger undervisningen sammen med de fuldtidsstuderende i dagtimerne.

Læs mere

Læs den fulde uddannelsesbeskrivelse og læs om adgangskrav, krav til relevant beskæftigelse mv. på DPU´s hjemmeside https://dpu.au.dk/uddannelse/erhvervskandidatuddannelser-paa-dpu

Opdateret den 2026-02-10 13:47:11
24. aug 2026
2400 København NV, DPU

Se også

Job fra lærerjob.dk