Tilmeld dig
16. sep
2026

Fagligt løft for ungdommens uddannelsesvejledning (UU)

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

Københavns Professionshøjskole

Hvornår
16. sep 2026
Tilmeldingsfrist
1. jun 2026
Hvor
2200 København N, Københavns Professionshøjskole
Kom tæt på vejledningssamtalen og hvordan din særlige rolle som UU-vejleder, kan styrkes gennem praksisøvelser, erfaringsudveksling og andre relevante indsatser.

Om kurset

Beskæftiger du dig med vejledning af unge, og ønsker du et fagligt løft, der kan styrke din vejledningspraksis?

Tilmeld dig dette kursus, hvor vi blandt andet kommer tæt på vejledningssamtalen og hvordan din særlige rolle som UU-vejleder, kan styrkes gennem praksisøvelser, erfaringsudveksling og andre relevante indsatser.

Fagligt udbytte

På dette 5-dages kursus for UU-vejledere får du mulighed for at udvikle din vejledningspraksis gennem et praktisk fokus på vejledningssamtalen. Der vil være en vekslen mellem korte teoretiske oplæg og hands-on afprøvninger, hvor deltagerne arbejder med vejledningssamtaler, sparring og feedback.

Kurset tilbyder et forum for erfaringsudveksling og inspiration, så både nye og erfarne UU-vejledere får nye perspektiver og værktøjer til deres daglige arbejde. Fokus vil være på at styrke den personlige praksis og fremme samtalen i den professionelle vejledning, fx med henblik på karrierelæring og andre centrale temaer i UU-vejlederens arbejde.

Indhold

Med udgangspunkt i teorier om karrierelæring og karrierekompetence vil vi undersøge, hvilken didaktik der kan være mest hensigtsmæssig i din vejlederpraksis.

Du vil få værktøjer til at kunne anvende forskellige karriereteoretiske tilgange til at planlægge, gennemføre og evaluere karrierelæringsforløb.

Kurset strækker sig over fem dage, hvor du bl.a. bliver klædt på til at kunne:

  • anvende forskellige karriereteoretiske tilgange til at planlægge, gennemføre og evaluere karrierelæringsforløb
  • træffe begrundede valg af karrierelæringsaktiviteter og relatere disse til konkrete mål
  • udvikle og tilrettelægge karrierelæringsforløb for børn og unge i forskellige kontekster.

Målgruppe

UU-vejledere ved den kommunale ungeindsats (KUI).

Om undervisningen

Vi arbejder afvekslende med en variation af videnoplæg, afprøvelse af konkrete teoretiske og metodiske greb, samt refleksion over, hvordan de præsenterede perspektiver kan omsættes til praksis.

Opdateret den 2026-02-04 11:08:28
16. sep 2026
2200 København N, Københavns Professionshøjskole
3. feb 2027
2200 København N, Københavns Professionshøjskole

Se også

Job fra lærerjob.dk