

På kurset får du mulighed for at planlægge og afprøve aktiviteter, der kan bruges direkte i undervisningen, og metoder til at arbejde videre med at udvikle gode og trygge læringsmiljøer ved skolestart.
Du får viden og inspiration til konkrete lege- og læringsaktiviteter i børnehaveklassen, med udgangspunkt i børnehaveklassens seks kompetenceområder: sprog, matematisk opmærksomhed, naturfaglige fænomener, kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse samt engagement og fællesskab.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.
Kurset er til dig der er børnehaveklasseleder, og som ønsker at udvide dine kompetencer til at undervise i børnehaveklassen og udvikle gode og trygge læringsmiljøer for alle børn.
Kurset er relevant for både erfarne, nye og kommende børnehaveklasseledere.
Den legende tilgang til børns læring er helt central i børnehaveklassen for, at alle børn trives og støttes i overgangen mellem dagtilbud og skole.
På kurset får du blandt andet viden om:
Kurset er for dig, der arbejder som børnehaveklasseleder.
Underviserne vil gennem korte oplæg og øvelser sætte fokus på aktiviteter og forløb, der kan bruges direkte i børnehaveklassen. Du får løbende mulighed for at erfaringsudveksle og sparre omkring konkrete problemstillinger.