Tilmeld dig
21. sep
2026

Fagligt løft i dansk – differentierede deltagelsesmuligheder i undervisningen

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

Københavns Professionshøjskole

Hvornår
21. sep 2026
Tilmeldingsfrist
1. jun 2026
Hvor
2200 København N, Københavns Professionshøjskole
Pris
12.195 kr.
God undervisning handler om at styrke elevernes potentialer og give dem mulighed for at lære og udvikle sig på deres egne præmisser.

Om kurset

Didaktikken må derfor tage afsæt i de daglige udfordringer, som lærerne møder i skolens hverdagsliv.

Vi vil på dette kursus arbejde med en faglighed i danskfaget, som på samme tid inddrager elevernes forudsætninger for læreprocesser – og fastholder et blik på konteksten, fagindholdet, læreprocesserne og på det læringsmiljø, vi tilrettelægger. Kurset fokuserer på at udvikle dine kompetencer inden for differentieret undervisning, inklusion og specialpædagogik i danskfaget. Kurset er designet til at give dig redskaber og metoder til at tilpasse danskfaget til alle elever.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt udbytte

Har du brug for inspiration til, hvordan du kan understøtte, at flere elever får adgang til det danskfaglige læringsfællesskab i almen undervisningen?

Dette kursus har som mål at inspirere og bidrage med ny viden, som du kan bruge til at udvikle din daglige danskundervisning, så deltagelsesmulighederne styrkes.

Indhold

Kurset strækker sig over fem dage, hvor der vil være afvekslende fokus på danskfagets kompetenceområder.

Du vil:

  • med afsæt i nyeste viden og forskning få ideer til, hvordan du kan tilrettelægge din undervisning i fagets kompetenceområder, så alle børn inddrages med en aktuel didaktik og brug af nyere læremidler
  • komme til at arbejde med design af differentieret undervisning, der støtter elevers forskellige tilgange til læring og giver deltagelsesmulighed for alle. Didaktisering og redidaktisering af danskfaglige materialer, processer og ressourcer står centralt
  • tage afsæt i viden om elevers behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed, samt deres oplevelse af motivation, mestring og meningsfuldt fællesskab. Herunder vil du komme til at arbejde med, hvordan du kan indtænke kreative, eksperimenterende og undersøgende tilgange til læring i danskfaget. Disse tilgange vil vi sammen tænke ind i en fællesskabende didaktik.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der er dansklærere i almenskolens børnemiljø og som ønsker at udvide din viden om differentiering i et tidssvarende danskfag.

Undervisningen

Med udgangspunkt i konkrete undervisningseksempler og -ideer nuancerer vi den didaktiske forskning inden for danskfaget med henblik på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Der vil således være et samspil mellem konkrete undervisningseksempler fra praksis, og hvordan disse kan didaktiseres, så deltagelsesmulighederne udvides.

Opdateret den 2026-02-04 09:47:49
21. sep 2026
2200 København N, Københavns Professionshøjskole
1. feb 2027
2200 København N, Københavns Professionshøjskole

Se også

Job fra lærerjob.dk