Vi vil på dette kursus arbejde med en specialpædagogisk faglighed i danskfaget, som på samme tid inddrager elevernes forudsætninger (herunder funktionsnedsættelser og diagnoser) for læreprocesser – og fastholder et blik på konteksten, fagindholdet, læreprocesserne og på det læringsmiljø, vi tilrettelægger.
Dette kursus fokuserer på at udvikle dine kompetencer inden for differentieret undervisning, inklusion og specialpædagogik i danskfaget. Kurset er designet til at give dig redskaber og metoder til at tilpasse danskfaget til elever med særlige behov.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.
Fagligt udbytte
Har du brug for inspiration til, hvordan du kan understøtte, at flere elever får adgang til det danskfaglige læringsfællesskab? Dette kursus har som mål at inspirere og bidrage med ny viden, som du kan bruge til at udvikle din daglige danskundervisning, så deltagelsesmulighederne styrkes.
Indhold
Kurset strækker sig over 5 dage, hvor der vil være afvekslende fokus på danskfagets kompetenceområder.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der er dansklærere i almenskolens børnemiljø og som ønsker at udvide din viden om differentiering i et tidssvarende danskfag.
Undervisningen
Med udgangspunkt i konkrete undervisningseksempler og -ideer nuancerer vi den didaktiske forskning inden for danskfaget med henblik på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever. Der vil således være et samspil mellem konkrete undervisningseksempler fra praksis, og hvordan disse kan didaktiseres, så deltagelsesmulighederne udvides.
ECTS
1,8