Tilmeld dig
24. aug
2026

Fagligt løft i biologi

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

VIA University College

Hvornår
24. aug 2026
Tilmeldingsfrist
15. maj 2026
Hvor
8000 Aarhus C, VIA CFU Aarhus
Pris
12.000 kr. + moms
​Underviser du i Biologi? Og ønsker du at blive fagligt inspireret gennem arbejde med nogle af tidens store udfordringer som f.eks. sundhed, bioteknologi, fødevareproduktion og biodiversitet? Hvis ja, så er dette kursus for dig. Du får masser af viden og inspiration, som du kan bruge direkte i din undervisning.

Udbytte for dig og din arbejdsplads

Når du underviser i biologi, kan du tilbyde eleverne det bedste fra begge verdener – den autentiske undervisning i de naturlige miljøer og den mere strukturerede undervisning i faglokaler. På den måde giver du eleverne en bred vifte af oplevelser af læring i et fag, der er i konstant udvikling og bevægelse, og hvor nye opdagelser og forskning afløser hinanden og påvirker vores forståelse af liv og natur.

Læring i biologi er forbundet med deltagelse og undersøgelse på flere forskellige niveauer, og du får på kurset her viden om og praktisk erfaring med undervisning, som kan styrke dine elevers undersøgelseskompetencer inden for aktuelle biologifaglige områder. Fokus på varierede arbejdsformer, elevdeltagelse og motivation vil være et gennemgående element.

Du vil i det hele taget styrke dine faglige og fagdidaktiske kompetencer i biologifaget og få praktisk erfaring. Du vil også blive klædt på til at kunne tilrette din biologiundervisning i en mere undersøgelsesbaseret retning.

Opdateret den 2026-01-28 18:10:31
24. aug 2026
8000 Aarhus C, VIA CFU Aarhus, Tilmeldingslink Klik her

Se også

Job fra lærerjob.dk