Tilmeld dig
5. apr
2027

Aktiv læring i matematik mellemtrin: Teknologiforståelse møder matematikfaget

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

VIA University College

Hvornår
5. apr 2027
Tilmeldingsfrist
5. mar 2027
Hvor
8800 Viborg , VIA Viborg
Teknologiforståelse spiller en stadig større rolle i matematikfaget, hvor det ikke blot handler om at bruge digitale værktøjer, men om at forstå verden gennem modellering. Vi ser på, hvordan matematik og teknologiforståelse gensidigt kan berige hinanden.

Om kurset

 

Matematik er meget mere end tal i en bog; det er et værktøj til at forstå den verden, vi lever i. Dette kursus retter sig mod at styrke din undervisningspraksis i spændingsfeltet mellem matematikfaglighed og teknologiforståelse. Som dannelsesfag skal matematik bidrage til at udvikle elevernes evne til at forstå, vurdere og handle i et samfund, der i stigende grad styres af data, modeller og algoritmer. Matematik skal være med til at give eleverne et sprog til at diskutere og forholde sig kritisk til den måde, teknologi og beregninger påvirker hverdagen og samfundet. Gennem kurset får du indblik i didaktiske greb og metoder, som vægter, at eleverne kan arbejde kreativt og undersøgende, når det kommer til teknologibrug. Du opbygger viden om, hvordan du meningsfuldt kan inddrage elementer som digitale processer, dataindsamling og lign. i din matematikundervisning, så det styrker elevernes kompetencer i både matematik og deres forståelse af digitale teknologier.

Mål/udbytte Du får viden om og indsigt i, hvordan du:

• anvender digitale artefakter fx i arbejdet med dataindsamling og modellering.

• fra et matematisk perspektiv inddrager kreative og skabende processer i et teknologisk perspektiv.

• arbejder med matematisk modellering, bl.a. i forhold til hvordan problemstillinger fra hverdagen kan belyses og anskues med matematik, og hvordan matematik bidrager til at løse problemer.

Du kan få tilskud

Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer. Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.

Du har mulighed for at søge tilskuddet, hvis du er ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet).​ Læs mere om, hvordan du søger tilskuddet

 

 

 

Målgruppe

Matematiklærere på mellemtrinnet

Instruktører

Nick Hougaard - Pædagogisk konsulent, VIA CFU og Lærer og beskikket censor i matematik
Stefan Mandal Mortensen - Pædagogisk konsulent, VIA CFU

Fagområder

Matematik

Opdateret den 2026-02-04 08:02:39
5. apr 2027
8800 Viborg , VIA Viborg , Tilmeldingslink Klik her

Se også

Job fra lærerjob.dk