

Matematiklærere på mellemtrinnet
Du får viden om og indsigt i, hvordan du:
• anvender digitale artefakter fx i arbejdet med dataindsamling og modellering.
• fra et matematisk perspektiv inddrager kreative og skabende processer i et
teknologisk perspektiv.
• arbejder med matematisk modellering, bl.a. i forhold til hvordan problemstillinger
fra hverdagen kan belyses og anskues med matematik, og hvordan matematik
bidrager til at løse problemer.
Matematik er meget mere end tal i en bog; det er et værktøj til at forstå den verden, vi
lever i. Dette kursus retter sig mod at styrke din undervisningspraksis i spændingsfeltet
mellem matematikfaglighed og teknologiforståelse.
Som dannelsesfag skal matematik bidrage til at udvikle elevernes evne til at forstå,
vurdere og handle i et samfund, der i stigende grad styres af data, modeller og
algoritmer. Matematik skal være med til at give eleverne et sprog til at diskutere og
forholde sig kritisk til den måde, teknologi og beregninger påvirker hverdagen og
samfundet.
Gennem kurset får du indblik i didaktiske greb og metoder, som vægter, at eleverne kan
arbejde kreativt og undersøgende, når det kommer til teknologibrug. Du opbygger viden
om, hvordan du meningsfuldt kan inddrage elementer som digitale processer,
dataindsamling og lign. i din matematikundervisning, så det styrker elevernes
kompetencer i både matematik og deres forståelse af digitale teknologier.
Er du ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april
2025 søge midler til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond. Du kan modtage op til 30.000 kr. pr. 12 måneder til kursusgebyr, transportudgifter, materialeudgifter, opholdsudgifter og vikarudgifter. Kompetencefonden dækker 80% af det ansøgte beløb. Det resterende beløb skal dækkes af arbejdspladsen.
Hos CFU kan du søge tilskud til 1-2-dages kurser med titlen ’Aktiv læring’. Med udgangspunkt i CFU’s samling af læremidler får du input til at berige og udvikle din undervisning med fokus på at skabe en varieret undervisning. Aktiv læring betyder praksisnære kurser med hands-on aktiviteter. Det handler også om at fremme en undervisning i grundskolen, hvor elevernes deltagelse og engagement er i fokus.
Søg her: https://vpt.dk/projekt/den-kommunale-kompetencefond
R26-153
Tom Stub Christiansen () - Pædagogisk konsulent, CFU Absalon
Kristian Neubert Hjuler - Pædagogisk konsulent, CFU Absalon
ROS Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde - Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde
25
19-10-2026