Tilmeld dig
20. okt
2026

Fagligt løft i dansk som andetsprog

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her
ℹ️ Bemærk: Tilsagn om støtte er ikke det samme som en tilmelding. Husk at tilmelde dig kurset inde hos udbyderen

Professionshøjskolen Absalon

Hvornår
20. okt 2026
Tilmeldingsfrist
20. sep 2026
Hvor
4000 Roskilde, Campus Roskilde
Kontakt
Henriette Mortensen
hmo@pha.dk
+4572481252
Pris
10.669 kr. + moms
Har du ansvaret for flersprogede elevers læring? Savner du viden om og ideer til, hvordan du tilrettelægger en undervisning, som giver de flersprogede elever de bedste deltagelsesmuligheder? Så kom med på dette kursus!

Fagligt udbytte 

Som deltager på dette kursus får du viden om og redskaber til at tilrettelægge en undervisning, der stilladserer de flersprogede elevers læring og tilegnelse af både fagets indhold og det dertilhørende faglige sprog. 

Du får ideer til, hvordan du kan planlægge og afvikle en undervisning bygget op om sproglige aktiviteter, der giver eleverne rige muligheder for at træne det nye sprog – med afsæt i de sproglige kompetencer, eleven allerede har.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt indhold 

På kurset, der strækker sig over fem dage, får du viden om og redskaber til at tilrettelægge og gennemføre en sprogbaseret undervisning, hvor:

  • Elevernes kommunikative kompetencer er i fokus.
  • Faglige mål suppleres af sproglige mål.
  • Eleverne producerer sprog og får træningstid.
  • Forforståelse, introduktion af nye fagbegreber, systematisering af nyt fagsprog og præsentation udgør den røde tråd i undervisningsforløbene.
  • Elevernes flere sprog bliver en naturlig del af læringsrummet.

På kurset får du viden og faglige oplæg, du præsenteres for aktiviteter, du kan afprøve i egen praksis og du får mulighed for at drøfte din undervisning og den nye inspiration med kolleger fra andre skoler.

Målgruppe

Kurset henvender sig til faglærere i alle fag og på alle klassetrin, DSA-vejledere samt læsevejledere

Undervisningen

På kurset vil undervisningsformen være en blanding af viden-input, opgaver, drøftelser, refleksioner samt afprøvninger såvel på kurset som i egen praksis.

Opdateret den 2026-05-06 10:06:26
Job fra lærerjob.dk