Tilmeld dig
24. feb
2027

Fagligt løft til børnehaveklasseledere

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

UC SYD

Hvornår
24. feb 2027
Tilmeldingsfrist
9. jun 2027
Hvor
6705 Esbjerg Ø, UC SYD
Kontakt
Lone Houmann Holst
lhho@ucsyd.dk
7266 5211
Pris
11.000 kr.

Fagligt løft for børnehaveklasseledere

Få ny viden om og konkret inspiration til lege- og læringsaktiviteter i børnehaveklassen. På kurset får du mulighed for at planlægge og afprøve aktiviteter, der kan bruges direkte i undervisningen, og metoder til at arbejde videre med at udvikle gode og trygge læringsmiljøer ved skolestart.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt udbytte

Kurset er til dig der er børnehaveklasseleder, og som ønsker at udvide dine kompetencer til at undervise i børnehaveklassen og udvikle gode og trygge læringsmiljøer for alle børn. Kurset er relevant for både erfarne, nye og kommende børnehaveklasseledere.

Den legende tilgang til børns læring er helt central i børnehaveklassen, for at alle børn trives og støttes i overgangen mellem dagtilbud og skole. På dette kursus får du viden og inspiration til konkrete lege- og læringsaktiviteter i børnehaveklassen, med udgangspunkt i børnehaveklassens seks kompetenceområder: sprog, matematisk opmærksomhed, naturfaglige fænomener, kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse samt engagement og fællesskab.

Indhold

På kurset får du blandt andet viden om:

  • Aktiviteter i klassen der giver deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Klasseledelse, differentiering og variation i undervisningen
  • En legende tilgang til at sætte fokus på børnehaveklassens kompetencemål
  • Børns læring og udvikling af sprog omkring skolestart

Målgruppe

Kurset er for dig, der arbejder som børnehaveklasseleder.

Undervisningen

Underviserne vil gennem korte oplæg og øvelser sætte fokus på aktiviteter og forløb, der kan bruges direkte i børnehaveklassen. Du får løbende mulighed for at erfaringsudveksle og sparre omkring konkrete problemstillinger.

Opdateret den 2026-02-26 12:43:42
24. feb 2027
6705 Esbjerg Ø, UC SYD

Se også

Job fra lærerjob.dk