

Engelsklærere i indskolingen og på mellemtrinnet.
Du får på kurset:
● En grundlæggende viden om læsning i indskolingen og på mellemtrinnet
● Indblik i stilladsering af tekster med lyd, leg og tasks både før, under og efter
læsningen for at åbne for tekstforståelsen og udjævne niveauforskelle
● Mulighed for at arbejde med læsning med rim, musik og sprogligt fokus
● Idéer til lege og aktiviteter til træning af ordforråd og mundtlighed
● En forståelse af, hvordan du selv kan lave dine egne læseforløb
● Idéer til udvalgte it-værktøjer og kreative final tasks, som egner sig til
aldersgruppen.
Tidlig læsning i de yngre klasser kalder på nye metoder – en anderledes og legende
tilgang til læsning i engelsk, som både er motiverende og baseret på forskning om læsning
i fremmedsprog. Tidligere har man ventet med at læse til efter den første sprogstart, men
nye metoder i sprogindlæringen lægger op til en tidligere start på arbejdet med læsning,
men med en engagerende og legende tilgang til læsning i engelsk.
Udvalget af materialer er stort og farverigt: Autentiske billedbøger, graphic novels og spil,
YouTube-videoer, digitale værktøjer og mange multimodale sites online.
Gennem leg med ordforråd og shared reading skal vi arbejde med mundtlighed og læsning
og med, hvordan billedbøger og andre multimodale tekster kan være den tematiske
ramme om din undervisning.
Dine elever vil begejstres og motiveres til at lære engelsk igennem historier i en
undervisning, som vil give dem en god start på læsning i engelsk og samtidigt booste
deres mundtlige og skriftlige sprog.
Vi tager udgangspunkt i konkrete materialer, forløb og idéer, som du nemt kan tilpasse din
egen undervisning.
Kom på kursus og få en praksisorienteret intro til nye spændende idéer og konkrete forløb
med fokus på læsning, leg og ordforråd.
Det er legende tilgang til læsning, hvor alle kan være med og få en god oplevelse, og hvor
engagement og sprogtilegnelse er i højsædet!
Søg tilskud fra Kompetencefonden til dette kursus.
Er du ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening DLF og Uddannelsesforbundet), kan du pr. 1. april 2025 søge midler til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond.
Du kan modtage op til 30.000 kr. pr. 12 måneder til kursusgebyr, transportudgifter, materialeudgifter, opholdsudgifter og vikarudgifter. Kompetencefonden dækker 80% af det ansøgte beløb. Det resterende beløb skal dækkes af din skole.
Se her, hvordan du søger tilskud via Kompetencefonden: https://vpt.dk/projekt/den-kommunale-kompetencefond
OBS: Husk, at du både skal søge tilskud OG tilmelde dig kurset!
S27-204
Kirstine Jordan - Pædagogisk konsulent for sprog og internationalisering, CFU Absalon
SLA Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse - Sdr. Stationsvej 30, 4200 Slagelse
25
22-02-2027