

Engelsklærere på mellemtrinnet og i udskolingen.
I løbet af de to kursusdage skal vi udforske, hvordan du:
• Stilladserer autentiske og multimodale tekster såsom graphic novels, kortfilm
og bog/film
● Booster dine elevers sprog og ordforråd gennem læsning og arbejdet med
andre læremidler
● Stilladserer dine elevernes skriftlige arbejde med skriverammer og andre
idéer til kreativ skrivning
● Bruger AI i din forberedelse og i din sprogundervisning
● Styrker dine elevers mundtlighed gennem lydfortællinger og podcast
● Bruger spil og gamification i en kommunikativ sammenhæng og til at skabe
engagement.
På dette kursus er der fokus på dine elevers sprogindlæring både mundtligt og
skriftligt – engelskundervisning, hvor motivationen er i top. Med udgangspunkt i
forskning om skriftlig og mundtlig kommunikation, herunder læsning, skrivning og
mundtlige aktiviteter, afprøver vi tasks, kreativ skrivning og tilgange, der skaber rum
for differentiering og styrker ordforrådstilegnelsen.
Der er fokus på, hvordan eleverne får mod til at deltage i undervisningen på
forskellige måder.
Kurset har en praksisorienteret tilgang. Sammen afprøver og udforsker vi aktiviteter,
læremidler og ressourcer inden for film, tekster og kommunikative spil.
Vi arbejder med mundtlighed gennem podcast og lydfortællinger samt afprøver
digitale værktøjer og teknologier med mulighed for, at dine elever kan udfolde sig –
herunder, hvordan AI kan hjælpe både i forberedelsen og i undervisningen.
Undervejs får du mulighed for at dykke ned i nye spændende læremidler og konkrete
forløb med fokus på de fire færdigheder. Du kommer hjem med tasken fyldt med
inspiration og idéer, som du kan afprøve dagen efter kurset.
Søg tilskud fra Kompetencefonden til dette kursus.
Er du ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening DLF og Uddannelsesforbundet), kan du pr. 1. april 2025 søge midler til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond.
Du kan modtage op til 30.000 kr. pr. 12 måneder til kursusgebyr, transportudgifter, materialeudgifter, opholdsudgifter og vikarudgifter. Kompetencefonden dækker 80% af det ansøgte beløb. Det resterende beløb skal dækkes af din skole.
Se her, hvordan du søger tilskud via Kompetencefonden: https://vpt.dk/projekt/den-kommunale-kompetencefond
OBS: Husk, at du både skal søge tilskud OG tilmelde dig kurset!
S26-219
Kirstine Jordan - Pædagogisk konsulent for sprog og internationalisering, CFU Absalon
SLA Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse - Sdr. Stationsvej 30, 4200 Slagelse
25
08-10-2026