

Dansklærere i 3.-6. klasse, dansk- og læsevejledere.
Du får på kurset:
Viden om og inspiration til en kreativ danskundervisning med tekster, der
kombinerer skrift, tale, lyd og billede
Viden om og erfaring med nye didaktiske tilgange i danskfaget
Tid til at afprøve analoge og digitale værktøjer til at fremstille multimodale tekster
Kendskab til aktuelle tekster, som du låner på mitCFU
Sparring fra andre dansklærere om valg af tekster, der engagerer eleverne og
imødekommer flere faglige niveauer.
På dette kursus får du konkrete værktøjer til at arbejde med analoge og digitale tekster i
dansk, og du fordyber dig i, hvordan eleverne kan opleve, læse, analysere og skabe
tekster i forskellige modaliteter.
Du får inspiration til didaktiske greb, der i tråd med de kommende fagplaner har fokus på
at styrke elevernes lyst og mod til at være kreative med sprog og udtryk. Samtidig får du
konkrete redskaber til at modellere og stilladsere undervisningen, så flere elever får
mulighed for at være med og udtrykke sig på mange forskellige måder.
Kurset veksler mellem korte oplæg, afprøvning af elevrettede opgaver og fælles didaktiske
refleksioner. Mellem de to kursusdage kommer du til at afprøve idéer og metoder i egen
praksis. På sidste kursusdag indgår dine erfaringer i fælles samtaler og refleksioner.
Søg tilskud fra Kompetencefonden til dette kursus.
Er du ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening DLF og Uddannelsesforbundet), kan du pr. 1. april 2025 søge midler til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond.
Du kan modtage op til 30.000 kr. pr. 12 måneder til kursusgebyr, transportudgifter, materialeudgifter, opholdsudgifter og vikarudgifter. Kompetencefonden dækker 80% af det ansøgte beløb. Det resterende beløb skal dækkes af din skole.
Se her, hvordan du søger tilskud via Kompetencefonden: https://vpt.dk/projekt/den-kommunale-kompetencefond
OBS: Husk, at du både skal søge tilskud OG tilmelde dig kurset!
R26-140
Mirjam Hoel Nielsen - Pædagogisk konsulent, CFU Absalon
Rebekka Bærnholdt - Pædagogisk konsulent, CFU Absalon
ROS Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde - Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde
25
07-10-2026