

Fysik/kemilærere.
Du får en dybere forståelse af kemiske processer og lærer at anvende denne viden
i undervisningen.
• Du udvikler didaktiske kompetencer til at integrere naturfagligt sprog, undersøgelser
og perspektivering i undervisningen om kemiske processer og deres bæredygtige
anvendelser.
• Du opnår færdigheder til at skabe undersøgende læringsforløb, der knytter
virkelighedsnære engagerede problemstillinger til globale udfordringer og motivere
eleverne til kritisk tænkning og innovation.
På dette kursus får du inspiration og konkrete redskaber til at undervise i kemiske
processer i hverdagslivet, naturen og industrien. Vi skal arbejde med praktiske
eksperimenter og analysere virkelighedsnære problemstillinger. Derved får du en dybere
forståelse af forskellige typer kemiske reaktioner, fx forbrænding, oxidation, syrer og baser
samt nedbrydning. Du styrker din evne til at integrere undersøgende arbejdsprocesser i
din undervisning og perspektivere emnet til globale udfordringer, hvilket motiverer dine
elever til kritisk tænkning og innovation, som er relevant for undervisningen i udskolingen.
På kurset fokuserer vi på undervisningens praksisfaglighed, og vi arbejder med analyse af
læremidler, som hjælper dig med at planlægge en undervisning, der både fremmer
elevernes eksperimentelle færdigheder og teoretiske forståelse.
Kurset tager udgangspunkt i undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (IBSE) og
veksler mellem hands-on-aktiviteter, eksperimenter og refleksion. Vi arbejder aktivt med at
undersøge kemiske processer gennem eksperimenter og udvikle konkrete
undervisningsforløb, der motiverer og styrker elevernes naturvidenskabelige kompetencer.
Søg tilskud fra Kompetencefonden til dette kursus.
Er du ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening DLF og Uddannelsesforbundet), kan du pr. 1. april 2025 søge midler til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond.
Du kan modtage op til 30.000 kr. pr. 12 måneder til kursusgebyr, transportudgifter, materialeudgifter, opholdsudgifter og vikarudgifter. Kompetencefonden dækker 80% af det ansøgte beløb. Det resterende beløb skal dækkes af din skole.
Se her, hvordan du søger tilskud via Kompetencefonden: https://vpt.dk/projekt/den-kommunale-kompetencefond
OBS: Husk, at du både skal søge tilskud OG tilmelde dig kurset!
R26-142
Rikke Ransgaard Fuglø - Pædagogisk konsulent CFU Absalon
ROS Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde - Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde
25
16-09-2026