

Madkundskabslærere ‒ både i obligatorisk madkundskab og i valgfaget.
Du får:
• praktiske eksempler på råvarer, opskrifter og didaktik for at styrke elevernes
madmod og give dem nye smagsoplevelser.
• indsigt i forskning om, hvad der påvirker børns mod til at smage nyt samt
kræsenhed.
• viden om, hvordan du kan anvende læremidler og didaktiske metoder til at skabe
spændende og fagligt indhold, som inviterer dine elever til at være nysgerrige på
tilsmagning og nye råvarer.
• konkrete didaktiske metoder til at styrke elevernes nysgerrighed i forhold til smag,
tilsmagning, råvarekendskab og -brug.
Hvordan skal dine elever kunne opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og
kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter, hvis de ikke tør smage på
maden, har interesse i maden eller kun vil lave det, de kender i forvejen?
Dette kursus giver dig praktiske redskaber til at hjælpe dine elever til at blive mere
madmodige. Vi vil bl.a. arbejde med de dynamikker, der har betydning for og er med til at
påvirke elevens syn på mad og tilsmagning, samt undersøge, hvilken rolle
fødevarekendskab, forforståelse, æstetik og måltidsfællesskaber spiller i forhold til elevens
madmod.
Kurset bygger på kompetencebaseret madkundskabsundervisning, hvor du arbejder aktivt
gennem oplæg, aktiviteter og refleksion. Mellem de to kursusgange er der god mulighed
for at afprøve nye ideer og erfaringer, som vi forholder os til på 2. kursusdag.
Søg tilskud fra Kompetencefonden til dette kursus.
Er du ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening DLF og Uddannelsesforbundet), kan du pr. 1. april 2025 søge midler til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond.
Du kan modtage op til 30.000 kr. pr. 12 måneder til kursusgebyr, transportudgifter, materialeudgifter, opholdsudgifter og vikarudgifter. Kompetencefonden dækker 80% af det ansøgte beløb. Det resterende beløb skal dækkes af din skole.
Se her, hvordan du søger tilskud via Kompetencefonden: https://vpt.dk/projekt/den-kommunale-kompetencefond
OBS: Husk, at du både skal søge tilskud OG tilmelde dig kurset!
V26-019
Marie Kjær Christiansen - Pædagogisk konsulent og projektleder, Lærfest København
VOR Professionshøjskolen Absalon, Campus Vordingborg - Kuskevej 1B, 4760 Vordingborg
16
10-08-2026