Tilmeld dig
9. mar
2026

Fagligt løft i matematik - Elever i matematikvanskeligheder

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

Professionshøjskolen Absalon

Hvornår
9. mar 2026
Tilmeldingsfrist
1. dec 2025
Hvor
4760 Vordingborg, Campus Vordingborg
Kontakt
Henriette Mortensen
hmo@pha.dk
+4572481252
Pris
10.800 kr. + moms
Ønsker du at styrke dine fagdidaktiske kompetencer i forhold til elever i matematikvanskeligheder? Ved at have fokus på den nyeste fagdidaktiske forskning kan du tilrettelægge en undervisning, der er inkluderende og tilpasset elever med udfordringer i matematik.

Fagligt udbytte

For nogle elever bliver matematikken en stor udfordring af forskellige årsager. Vi kigger ind i de mulige årsager, og hvordan vi på bedste vis kan få alle elever til igen at lære sig noget i matematikundervisningen. 

Målet med kurset er, at deltagerne får større indblik i de komplekse problemstillinger, der er vedrørende elevers vanskeligheder i matematik, og dermed opnår større mulighed for at tilrettelægge undervisningen.

Når du har gennemført kurset, bliver du i stand til at bruge og få øje på relevante pædagogiske indsatser i relation til elevers vanskeligheder i matematik.

Du bliver desuden i stand til at kortlægge elevens holdning, forudsætninger og motivation til faget matematik. Du stifter bekendtskab med forskellige undervisningstiltag for elever med særlige behov. Når du har gennemført kurset, vil du være i stand til at planlægge differentieret undervisning og forholde dig til behov for støttemuligheder og hjælpemidler. 

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt indhold

På kurset lærer du om: 

  • Elever i matematikvanskeligheder - identifikation af de områder, hvor eleverne har særlige vanskeligheder, fx grundlæggende regnefærdigheder, talforståelse eller problemregning.
  • Tilpassede strategier – Anvendelse af pædagogiske strategier som konkret materiale, visualisering, spil og differentierede opgaver.
  • Styrkelse af motivation og selvtillid – Fokus på en anerkendende tilgang, der hjælper elever i  matematikvanskeligheder i at opbygge en positiv relation til faget.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der er matematiklærer i grundskolen og som ønsker større fagdidaktisk indsigt i feltet af elever med matematikvanskeligheder.

Undervisning

Undervisningen er tilrettelagt over fem dage og indeholder vekselvirkning mellem oplæg, dialog og øvelser.

Søg Den Kommunale Kompetencefond

Som ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april 2025 søge støtte til dette kursus via Den Kommunale Kompetencefond.

Læs mere her 

Det er VIGTIGT, at du bruger din private mail ved tilmelding og ikke din arbejdsmail. Tilmelding kan ikke ske via tablet eller telefon. Benyt en PC og gerne Google Chrome som browser.

Du bedes have betalingsoplysninger (EAN, CVR, P-nummer) klar.

Du er velkommen til at kontakte Absalons administration på 7248 1030 eller på evu@pha.dk.

Undervisningsdatoer: 9. - 13.3.26
Undervisningstidspunkt: 9.00 – 14.30

Prisen er inkl. forplejning

Opdateret den 2025-04-22 16:31:06
9. mar 2026
4760 Vordingborg, Campus Vordingborg

Se også