Du vil opleve, at dit musiske fundament bliver større, og du kommer hjem med rygsækken fyldt med gode ideer og materiale til din fremtidige musikundervisning.
Hanna Rose Jørgensen
Rytmer:
Med udgangspunkt i undervisningsmateriale ”Musik for mange ører” (Dansk Sang, 2018) stiller vi skarpt på arbejdet med rytmer. Ved hjælp af musikalske værktøjer som fx rytmesprog, rytmekort, rytmegitter m.m., får du en række øvelser, som kan bruges direkte i undervisningen – enten som små ”dryp” af rytmeøvelser eller i længere skabende og udøvende forløb med udgangspunkt i rytmer.
Toner:
Med udgangspunkt i undervisningsmateriale ”Musik for mange ører” (Dansk Sang, 2018) stiller vi skarpt på arbejdet med toner. Ved hjælp af bl.a. solfa, forskellige spil og korøvelser skal vi arbejde med toner i alle afskygninger. Stemmen er vores instrument og øvelserne kan overføres direkte til undervisningen – fx i stemmeopvarmning eller i forbindelse med sang og kor.
Musikliv og musikoplevelse:
De to emner fra valgfaget er en guldgrube til spændende samtaler og refleksioner med eleverne om, hvad musik kan og er for os. Med udgangspunkt i ”Musik – en grundbog til valgfaget” (2023) laver vi en række øvelser, som kan åbne musikkens verden op for eleverne og være med til at skabe nysgerrighed og interesse for musikfaget – både i de større klasser, men også i indskoling og på mellemtrinnet.
Jesper Vinther
Folkedans og fællesskab:
På denne workshop lærer du en række forskellige danske folkedanse, sanglege, rim/remser. Det hele drejer sig om dans, sang og bevægelse, som kan stimulere børns rytmiske, musikalske, motoriske og sociale kompetencer.
Du får en moderne og opdateret version af den traditionelle danske musik- og dansekultur, som gennem århundreder har været en vigtig del af hverdag og fest, for både børn og voksne.
Du vil få udleveret et hæfte med dansebeskrivelser, tekster og noder med becifringer samt et link til download af lydfiler med musikken. Husk at medbringe dansesko eller fast fodtøj (træsko og klipklapper er svære at danse i)
Harmonikakravlegården:
Harmonikaen har i de seneste år oplevet en voldsom revival og har igen indtaget en position, som et af de mest populære instrumenter i musiklærerkredse. Harmonikaen er et meget praktisk instrument i forbindelse med musikundervisning og bevægelse. Du kan på en og samme tid spille melodier, akkompagnere, bevæge dig rundt i lokalet og synge eller instruere. Vi starter helt fra bunden og gennemgår melodisiden, bassiden og bælgen. Vi tager udgangspunkt i kendte sange og dansemelodier. Hvis alt går vel, kan du efter kurset både spille en melodi, akkompagnere og har værktøj til selv at arbejde videre med harmonikaen derhjemme - Så hop med på bølgen og meld dig før din kollega! Medbring selv harmonika. Det er en fordel, hvis det er en pianoharmonika.
Folkemusiksammenspil:
Vi nupper et par melodier fra den dansk/nordiske skattekiste og laver dem til fed dansemusik. Traditionelt eller nyt. Polka eller vals. En gammel sang eller en ny melodi. Det vigtigste er at det er nogen lækre iørefaldende numre. Vi skal lege, spille, danse og lave fed balmusik, der får hele salen koger.
Alle instrumenter og sang er velkomne.
Anna Kjærsgård
Syngesange der bliver til korsange – en let vej til flerstemmighed:
På dette modul arbejder vi med at skabe en hurtig og legende vej fra enstemmig sang til flerstemmighed i klassen og/eller koret. Udgangspunktet er fællessange – såkaldte syngesange – som med enkle håndtegn fra læreren og sangenes indbyggede formled som bærende struktur åbner for en spontan og lettilgængelig tilgang til korsang.
Metoden egner sig både til skolekor, spirekor og juniorkor, og tilbyder en ny tilgang til kanonsang og imitationssang. Sangene er bygget op omkring billedskabende tekster, der taler direkte ind i børnenes fantasi og hverdag – og som inviterer til både leg og musikalsk fordybelse.
Metoden og sangene kan også med stor fordel bruges i forbindelse med morgensang og fællessang, hvor de kan bidrage med nærvær, variation og musikalsk fællesskab.
Kurset tager primært udgangspunkt i sangene fra Annas udgivelse "Glimmer på".
Leg med loops:
Kan man tage aktuelle popsange fra radioen og lave lettilgængelige korarrangementer – blot ved at bruge de musikalske elementer, der allerede findes i sangene? Og kan det gøres på en måde, så det også fungerer i morgensang og fællessangsarrangementer?
Det undersøger vi på dette modul, hvor vi arbejder med både popsange og klassikere. Vi synger i flow og har fokus på samskabelse og komposition – mens vi synger. Gennem leg med musikken og konkrete metoder arbejder vi med at skabe flere lag og stemmer, og du får værktøjer med hjem, der kan bruges direkte i din undervisning.
Sange med krop og leg:
Det er helt naturligt for børn at synge, når de leger og bevæger sig – og netop det dykker vi ned i på dette modul.
Vi arbejder primært med sange fra Annas udgivelser "Her er jeg – sang, musik og yoga" og "Mærk magien". Workshoppen er praksisnær, så du kan gå direkte hjem og bruge sangene i din undervisning. Derudover bliver du præsenteret for enkle øvelser, der kan understøtte ro og koncentration, og som spiller naturligt sammen med musikken.
Tag tøj på, du kan bevæge dig frit i – for der bliver masser af bevægelse!
Esben Hansen
Congas og percussion i musikundervisningen:
Brug af percussion-instrumenter i musikundervisningen forudsætter et praktisk kendskab tilde forskellige instrumenter og til teknikkerne,der skal bruges, når man underviser i at spillemed og på dem.
Vi sætter fokus på, hvordan percussion-instrumenterne kan sammensættes og bruges i sammenspil, og du vil på kurset komme til at spille på alle de forskellige percussion-instrumenter.På kurset skal vi spille på: congas, bongos, claves, maracas, shakers, rytmeæg, guiro,cabasa, triangel, tamburin, ago-go, tamborim,koklokker og andre percussion-instrumenter.Kurset kræver ikke specielt forudgående kendskab til instrumenter eller rytmer, men det er naturligvis ingen hindring for.
Trommesæt i sammenspil:
Her skal vi først og fremmest arbejde med at spille brugbare grundrytmer på trommesættet
og relaterer disse til brug i sammenspil. At spille på et trommesæt handler om puls og
om praktisk koordination af hænder og fødder, så hvis du har kørekort, så er du allerede ret god til at koordinere dine hænder og fødder! På kurset spiller vi sammen, og vi spiller også til musik, så du vil på denne måde komme til at opleve at være trommeslageren i orkestret! Alle undervises i forhold til, hvad de kan, og udfordres ud fra dette.
Du skal medbringe et sæt trommestikker og et sæt rods (blomsterpindestikker)
Samba-reggaeorkester:
Kender du det... Til et lærermøde i januar kommer snakken ind på en emneuge tæt
på pinse, og et friskt hoved siger, at det jo så er oplagt med en karnevalsemneuge.
Vedkommende har faktisk allerede masser af idéer til, hvordan skolens lager af tyl og
pailletter kan bruges. Snakken går lystigt indtil der pludselig bliver helt stille, og alle
ser over mod dig - musiklæreren! Det friske hoved bryder tavsheden og siger: ”Og så kan du jo lige stille op med et musikhold, som kan spille noget lækkert samba-agtig-tromme-musik, ikk’? Lyder dét ikke godt?!” Og jo - det gør det faktisk!!! På dette Aftenjam-hold holder vi selv en fest, og du får et rigtig godt forslag til, hvad du kan spille med dine elever, når du kommer hjem! Det bliver en fest!!!
Pris:
3500 kr. (ikke medlemmer, 4000 kr.) Studerende 2500 kr.