Tilmeld dig
14. nov
2025

DanSMas årskursus om elever i matematikvanskeligheder

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

Foreningen Dansk Specialmatematik ( DanSMa)

Hvornår
14. nov 2025
Tilmeldingsfrist
1. okt 2025
Hvor
Middelfart , Abelonelundvej 40, Strib 5500
Pris
3.900 kr. uden moms
  • DanSMa skal hermed invitere dig til årets traditions- og indholdsrige årskursus, hvor vi i to dage både får inspiration til undervisning, kontakt med nye forskningsresultater samt får et fagligt berigende og hyggeligt samvær med kollegaer fra hele landet.

Vi har i år fået Mona Røsseland, som bl.a. arbejder i Matematikksenteret i Norge til at drøfte sin forskning med os om de demotiverede elever i matematikundervisningen samt fortælle om sin seneste bog om potentialer i at bruge tegning som løsningstrategi. Der vil være fire interessante workshop med inspiration til undervisningen.

  • Hvad gør vi ved de talblinde unge?
  • Regning og talforståelse for udfordrede elever.
  • Kom konkret fra start.
  • Kan vi tilrettelægge en undervisning, så elever i matematikvanskeligheder får en bedre fornemmelse for de rationale tal?

 

Vi får besøg af unge fra autisme- og ADHD-foreningerne, som vil give os et bedre indblik i at være ”bogstavbarn” i matematikundervisningen. Det ministerielle projekt om lovende indsatser for elever i matematikvanskeligheder vil blive fremlagt og diskuteret. Senere skal vi høre om nogle kommunale tiltag i forbindelse med udrulningen af de 500 mio. om året til de 10% svagest præsterende i dansk og matematik samt mulighederne for at bruge AI som hjælpemiddel.

Bemærk derudover, at der er afsat tid til gensidig inspiration om fredagen. Har du derfor noget, som du har gode erfaringer med (eller det modsatte) - stort som småt - så bring det frem i dette forum. Har du noget, du vil vise til en udstilling, så giv os besked.

Se uddybet beskrivelse af årskurset på www.dansma.dk.

Opdateret den 2025-08-11 11:06:27
14. nov 2025
Middelfart , Abelonelundvej 40, Strib 5500

Se også