Tilmeld dig
8. apr
2026

Aktiv læring i madkundskab: Gør dine elever madmodige

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

Københavns Professionshøjskole

Hvornår
8. apr 2026
Tilmeldingsfrist
11. mar 2026
Hvor
1799 København V, Campus Carlsberg
Pris
1.854 kr. + moms
Ønsker du, at dine elever er mere madmodige? På kurset får du idéer og inspiration til at gøre dine elever mere nysgerrige og modige i madkundskab, så eleverne kan arbejde eksperimenterende og undersøgende i faget.

Kursusbeskrivelse

Kursusnummer
CFU-K26018-dlf

Er du lærer i folkeskolen? Så kan du søge tilskud til kurset. Klik her. https://www.kp.dk/videreuddannelser/fagkurser-med-tilskud/

Hvordan skal dine elever kunne opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter, hvis de ikke tør smage på maden, har interesse i maden eller kun vil lave det de kender i forvejen?

Dette kursus giver dig praktiske redskaber til at hjælpe dine elever til at blive mere madmodige. Vi vil bl.a. arbejde med de dynamikker, der har betydning for og er med til at påvirke elevens syn på mad og tilsmagning, samt undersøge, hvilken rolle fødevarekendskab, forforståelse, æstetik og måltidsfællesskaber spiller i forhold til elevens madmod.

Kurset vil være praksisnært og hjælper dig til at planlægge din undervisning ud fra tilgængelige læremidler og metoder.

Kurset bygger på kompetencebaseret madkundskabsundervisning, hvor deltagerne arbejder aktivt gennem oplæg, aktiviteter og refleksion.

Mål

Vi arbejder med praktiske eksempler på råvarer, opskrifter og didaktik for at styrke elevernes madmod samt udvikling af smagsoplevelser.

  • Du får indsigt i forskning om, hvad der påvirker børns mod til at smage nyt samt kræsenhed.
  • Du får viden om, hvordan læremidler og didaktiske metoder kan anvendes til at skabe spændende og fagligt indhold, som inviterer dine elever til at være nysgerrige på tilsmagning og nye råvarer.
  • Du får konkrete didaktiske metoder til at styrke elevernes nysgerrighed i forhold til smag, tilsmagning, råvarekendskab og -brug.

Målgruppe

Madkundskabslærere i både obligatorisk madkundskab og valgfaget.

Underviser

Anna Kløcker Jepsen

Pris

1.854 kr.

Prisen på kurset er 2.642,50 kr. inkl moms. Pga. momsregler opkræves dette beløb som deltagerbetaling: 1.854 kr. (u/moms), materialer: 100 kr. (u/moms) og forplejning: 200 kr. (inkl. moms)

Opdateret den 2025-05-27 09:01:06
8. apr 2026
1799 København V, Campus Carlsberg

Se også