Tilmeld dig
4. feb
2026

Fagligt løft børnehaveklasseleder - på vej med legende aktiviteter

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

UCN

Hvornår
4. feb 2026
Tilmeldingsfrist
14. jan 2026
Hvor
9210 Aalborg SØ, Campus Mylius Erichsens Vej
Kontakt
Dorthe Geisnæs
dge@ucn.dk
72690429
Pris
10.450 kr. + moms
Få ny viden om og konkret inspiration til lege- og læringsaktiviteter i børnehaveklassen. På kurset får du mulighed for at planlægge og afprøve aktiviteter, der kan bruges direkte i undervisningen, og metoder til at arbejde videre med at udvikle gode og trygge læringsmiljøer ved skolestart.

Hvad får du ud af kurset?

Den legende tilgang til børns læring er helt central i børnehaveklassen, for at alle børn trives og støttes i overgangen mellem dagtilbud og skole.

På dette kursus får du viden og inspiration til konkrete lege- og læringsaktiviteter i børnehaveklassen, med udgangspunkt i børnehaveklassens seks kompetenceområder: sprog, matematisk opmærksomhed, kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse samt engagement og fællesskab.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt indhold

På kurset får du blandt andet viden om:

  • Aktiviteter i klassen der giver deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Klasseledelse, differentiering og variation i undervisningen
  • En legende tilgang til at sætte fokus på børnehaveklassens kompetencemål
  • Børns læring og udvikling af sprog omkring skolestart

Målgruppe

Kurset er for dig, der arbejder som børnehaveklasseleder.

Praktisk information

Opbygning og forløb

Kursusforløbet består af 5 kursusdage á 6 timer.

Underviserne vil gennem korte oplæg og øvelser sætte fokus på aktiviteter og forløb, der kan bruges direkte i børnehaveklassen. Du får løbende mulighed for at erfaringsudveksle og sparre omkring konkrete problemstillinger.

Opdateret den 2025-04-23 12:45:27
4. feb 2026
9210 Aalborg SØ, Campus Mylius Erichsens Vej

Se også