Tilmeld dig
23. mar
2026

Fagligt løft i geografi

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

Professionshøjskolen Absalon

Hvornår
23. mar 2026
Tilmeldingsfrist
1. dec 2025
Hvor
4760 Vordingborg, Campus Vordingborg
Kontakt
Henriette Mortensen
hmo@pha.dk
+4572481252
Pris
10.800 kr. + moms
Drømmer du om at gøre geografiundervisningen endnu mere levende og relevant? Med dette kursus får du redskaberne til at engagere dine elever og give dem indsigt i aktuelle emner som klimaforandringer, bæredygtig byudvikling og migrationsproblematikker.

Fagligt udbytte

Geografiske fænomener former vores hverdag og fremtid – derfor er geografisk viden nøglen til at forstå mange af de største udfordringer, vi står overfor. Hvordan påvirker klimaforandringer befolkning og biodiversitet? Hvordan kan vi bruge geografiske data til at udvikle bæredygtige byer?

På kurset får du:

  • Opdateret og dybdegående geografisk viden, der klæder dig på til at tage fat på tidens store spørgsmål sammen med dine elever 
  • Praktisk inspiration til varieret og engagerende geografiundervisning, fx gennem eksterne læringsmiljøer, laboratoriearbejde og kortanalyse
  • Viden om fagdidaktik, så du kan reflektere over og diskutere, hvordan geografi bedst undervises i dagens skoler.
  • Konkrete redskaber til at styrke elevernes praksisfaglighed i geografi, så de kan omsætte teori til handling.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt indhold

Forløbet strækker sig over fem dage og er bygget op omkring inspirerende temaer, der kombinerer teori og praksis:

  • Naturlandskabet – fra istider til nutid
    Vi arbejder med glacialt dannede landskaber og undersøger processer som landskabsdannelse og aflejring. Vi sætter fokus på undersøgelser og modelleringskompetencer.
     
  • Vejr og klima – forstå de store sammenhænge
    Vi sætter fokus på klimazoner, vejrets dannelse og klimaforandringernes betydning for levevilkår i verden. Du lærer, hvordan måling af vejret kan bruges til at koble teori til praksis, og hvordan du kan inddrage FN’s verdensmål i din undervisning. 
     
  • Kulturlandskabet – menneskets præg på naturen
    Ved hjælp af både fysiske og digitale kort undersøger vi, hvordan forskellige natursyn har formet vores kulturlandskaber, og hvordan du omsætter det til din undervisning. 
     
  • Befolkningsgeografi – mennesker i bevægelse
    Demografi, migration og "ældrebyrden". Vi ser på, hvordan problemorienteret geografi kan engagere eleverne og gøre komplekse emner lettere at forstå.

Målgruppe

Kurset er til dig, der underviser – eller snart skal undervise – i geografi i grundskolen. Uanset dit udgangspunkt bliver du klædt på med ny viden og praktiske værktøjer, du straks kan anvende i din undervisning.

Undervisning

Kurset er en blanding af teori og praksis. Du går derfra med konkrete idéer og værktøjer, der gør din undervisning mere spændende – for både dig og dine elever.

Søg Den Kommunale Kompetencefond

Som ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april 2025 søge støtte til dette kursus via Den Kommunale Kompetencefond.

Læs mere her 

 

Tilmelding 

Det er VIGTIGT, at du bruger din private mail ved tilmelding og ikke din arbejdsmail. Tilmelding kan ikke ske via tablet eller telefon. Benyt en PC og gerne Google Chrome som browser.

Du bedes have betalingsoplysninger (EAN, CVR, P-nummer) klar.

Kontaktperson er Henriette Mortensen, Chefkonsulent, hmo@pha.dk tlf. 72481252

Undervisningsdatoer: 23.3 - 27.3 2026 (alle dage)
Undervisningstidspunkt: 9.00 – 14.30

Prisen er inkl. forplejning

Opdateret den 2025-04-25 10:43:46
23. mar 2026
4760 Vordingborg, Campus Vordingborg

Se også