Tilmeld dig
12. jan
2026

Fagligt løft i fysik/kemi

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

Professionshøjskolen Absalon

Hvornår
12. jan 2026
Tilmeldingsfrist
1. dec 2025
Hvor
4000 Roskilde, Campus Roskilde
Kontakt
Henriette Mortensen
hmo@pha.dk
+4572481252
Pris
10.800 kr. + moms
Vil du styrke din undervisning i fysik/kemi og give dine elever modet til at udfordre teknologiens rolle i fremtiden? Mangler du både viden og ny inspiration til teknologiundervisningen? Så deltag i vores kursus, der giver dig konkrete redskaber og idéer til at skabe engagerende undervisning, der sætter teknologi i perspektiv

Fagligt udbytte

I fysik/kemi handler teknologiundervisningen om langt mere end digitale teknologier. Mange af de store udfordringer, vi står overfor – som klimaændringer, ressourcespild, biodiversitetskrisen og sundhed - skyldes brugen af teknologier, der er knyttet til f.eks. energi, transport, byggeri, landbrug og produktion. Teknologierne indgår i komplekse systemer og kræver en dybere forståelse, hvis vi skal skabe en bæredygtig fremtid. 

På kurset får du konkrete metoder til at planlægge og udføre undervisning, der ikke bare danner eleverne teknologisk, men også gør dem til aktive problemløsere. Samtidig lærer du, hvordan problembaseret undervisning og teknologianalyse kan vække elevernes nysgerrighed og engagement.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt indhold

Kurset strækker sig over fem inspirerende dage, hvor vi dykker ned i temaer som: 

  • Teknologiens væsen og kernebegreber – hvad skal dine elever vide for at forstå teknologiske systemer?
  • Teknologianalyse og vurdering – gør komplekse emner som engineering og simulering tilgængelige for dine elever.
  • Systemtænkning – hjælp eleverne med at se det store billede.
  • Udvalgte teknologier som energisystemer, fødevareproduktion og kunstig intelligens – lær, hvordan du kan gøre disse områder spændende og relevante i undervisningen.

Målgruppe

Kurset er til dig, der underviser, eller skal til at undervise, i fysik/kemi i grundskolen. 

Undervisning

Undervisningen kombinerer teoretiske oplæg med praktiske øvelser og refleksion. Vi sikrer, at du går hjem med nye idéer, som du kan implementere i din undervisning med det samme.

Søg Den Kommunale Kompetencefond

Som ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april 2025 søge støtte til dette kursus via Den Kommunale Kompetencefond.

Læs mere her 

 

Tilmelding 

Det er VIGTIGT, at du bruger din private mail ved tilmelding og ikke din arbejdsmail. Tilmelding kan ikke ske via tablet eller telefon. Benyt en PC og gerne Google Chrome som browser.

Du bedes have betalingsoplysninger (EAN, CVR, P-nummer) klar.

Kontaktperson er Henriette Mortensen, Chefkonsulent, hmo@pha.dk tlf. 72481252

Undervisningsdatoer: 12.-16.1 2026
Undervisningstidspunkt: 9.00 – 14.30

Prisen er inkl. forplejning

Opdateret den 2025-04-25 10:43:31
12. jan 2026
4000 Roskilde, Campus Roskilde

Se også