Som idrætslærer arbejder du i unikke læringsrum – fra gymnastiksalen til sportsbanen og ud i det fri. Idræt er ikke kun fysisk udfoldelse; det er også en vej til at styrke elevernes sociale færdigheder, relationer og trivsel.
På kurset kommer du i dybden med fagets formål. Du lærer, hvordan du tilrettelægger differentieret undervisning med udgangspunkt i den nyeste viden i faget, og hvordan du kan inddrage eleverne aktivt i relation til fagets indholdsområder med fokus på at gøre bevægelse i skolen og idræt motiverende og meningsfuld.
På kurset lærer du således at:
Du går fra kurset med en værktøjskasse fuld af idéer, der styrker din undervisning og gør idræt til en kilde til glæde og udvikling for dine elever.
Du kan få tilskud
Vi vil opfordre dig til, at du tilmelder dig kurset med det samme, selvom du først kan søge tilskud pr. 1. april - der er nemlig et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer. Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.
Du har mulighed for at søge tilskuddet, hvis du er ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet). Læs mere om, hvordan du søger tilskuddet.
Kurset giver dig konkrete metoder til at planlægge og gennemføre varierede idræts- og bevægelsesaktiviteter, der øger elevernes engagement. På kurset dykker vi ned i spændende temaer som:
Vi arbejder hands-on med fagets indholdsområder, så du kan bruge det direkte i din undervisning.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.
Kurset er til dig, der allerede underviser – eller skal til at undervise – i idræt i grundskolen. Uanset din erfaring vil du få ny inspiration og konkrete redskaber til din idrætsundervisning.
Undervisningen, der strækker sig over fem dage, veksler mellem oplæg, gruppediskussioner og refleksion over egen praksis.