Tilmeld dig
3. feb
2026

Aktiv læring i fysik/kemi - kemiske processer i hverdagslivet, naturen og industrien

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

VIA University College

Hvornår
3. feb 2026
Tilmeldingsfrist
5. jan 2026
Hvor
7400 Herning, VIA CFU Herning,
Pris
3.812 kr. + moms
Bliv klædt på til at undervise i kemiske processer med fokus på fx bæredygtighed. Du får konkrete redskaber til at integrere naturfagligt sprog, eksperimenter og globale problemstillinger, der engagerer eleverne i kritisk tænkning og undersøgende læring.

Om kurset

Udbytte af kurset 
​Du får en dybere forståelse af kemiske processer og lærer at anvende denne viden i undervisningen.  
 
Du udvikler didaktiske kompetencer til at integrere naturfagligt sprog, undersøgelser og perspektivering i undervisningen om kemiske processer og deres bæredygtige anvendelser.  
 
Du opnår færdigheder til at skabe undersøgende læringsforløb, der knytter virkelighedsnære og engagerende problemstillinger til globale udfordringer og motiverer eleverne til kritisk tænkning og innovation. 
 
Fagligt indhold 
På dette kursus får du inspiration og konkrete redskaber til at undervise i kemiske processer i hverdagslivet, naturen og industrien.   
 
Vi skal arbejde med praktiske eksperimenter og analysere virkelighedsnære problemstillinger. Derved får du en dybere forståelse af forskellige typer kemiske reaktioner, fx forbrænding, oxidation, syrer og baser samt nedbrydning.   
 
Du styrker desuden din evne til at integrere undersøgende arbejdsprocesser i din undervisning og perspektivere emnet til globale udfordringer, hvilket motiverer dine elever til kritisk tænkning og innovation, som er relevant for undervisningen i udskolingen.  
 
På kurset fokuserer vi på undervisningens praksisfaglighed, og vi arbejder med analyse af læremidler, som hjælper dig til at planlægge undervisning, der både fremmer elevernes eksperimentelle færdigheder og teoretiske forståelse. 
 
Praktisk information 
Kurset tager udgangspunkt i undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (UBNU) og veksler mellem hands-on-aktiviteter, eksperimenter og refleksion. 
 
Deltagerne arbejder aktivt med at undersøge kemiske processer gennem eksperimenter og udvikle konkrete undervisningsforløb, der motiverer eleverne og styrker deres naturvidenskabelige kompetencer. 
 
Du kan få tilskud
Vi vil opfordre dig til, at du tilmelder dig kurset med det samme, selvom du først kan søge tilskud pr. 1. april - der er nemlig et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer. Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.
 
Du har mulighed for at søge tilskuddet, hvis du er ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet).​ 
 

Målgruppe

Fysik/kemilærere og naturfagsundervisere i naturfag i udskolingen.

Instruktører

Anna Kjær Christiansen - Pædagogisk konsulent

Fagområder

Naturfag: Fysik/kemi

Opdateret den 2025-04-24 09:57:43
3. feb 2026
7400 Herning, VIA CFU Herning,

Se også