Matematik bliver ofte omtalt som et af skolens sværeste fag, men sådan behøver det ikke at være! Matematik kan være kreativt, undersøgende og eksperimenterende, når vi tør udfordre de traditionelle metoder.
På kurset arbejder vi med:
Du får redskaber og inspiration til at skabe en undervisning, hvor eleverne opdager glæden ved matematik, tør eksperimentere og udvikler både deres nysgerrighed og matematiske færdigheder.
På kurset arbejder vi med kreative metoder og enkle justeringer, der gør det nemt at variere din undervisning og styrke elevernes matematiske forståelse. Vi har fokus på problembaseret læring og giver dig konkrete idéer til, hvordan du hjælper eleverne med at løse autentiske, udfordrende problemstillinger ved at anvende deres matematiske viden og færdigheder.
Du bliver inspireret til at arbejde med:
Kurset er for dig, der underviser i matematik i indskoling og mellemtrin og ønsker at udvikle dine fagdidaktiske værktøjer.
Undervisningen er praksisnær og tæt knyttet til din hverdag som lærer. Mellem undervisningsgangene udforsker du din egen praksis og afprøver nye metoder. Vi veksler mellem oplæg, dialog og øvelser, så du får en varieret og aktiv læringsoplevelse.
Som ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april 2025 søge støtte til dette kursus via Den Kommunale Kompetencefond.
Der er ikke materialeudgifter i forbindelse med dette kursus.