Udbytte af kurset
For mange idrætslærere er fysiologi og træningslære et af de mest udfordrende kompetenceområder at arbejde med i idrætsundervisningen.
På dette kursus tager vi netop fat i dette område, hvor vi kobler idrætsfysiologi og læremidler til idrætsaktiviteter og gennem undervisningen holder fokus på enkelte fysiologiske processer, når vi i fællesskab arbejder med idrætsområdet.
Fagligt indhold
På kurset vil du arbejde med:
- Fysiologi og træningslære
- At omsætte viden om fysiologi og træningslære til praksis i elevhøjde
- At arbejde legende, afprøvende og eksperimenterende med fysiologi og træningslære
- Læremidler til undervisning i fysiologi og træningslære
- At arbejde reflekterende
- At implementere fysiologi og træningslære i læringsmål og undervisningsforløb
Praktisk information
Medbring idrætstøj til indendørs og udendørs idræt og en drikkedunk, egen pc samt kuglepen.
Hvem henvender kurset sig til?
Idrætslærere i 6. - 9. klasse.