Henvender sig til
Dansklærere i indskolingen.
Indhold
Vi udforsker sammen legende tilgange til danskfagets kompetenceområder, så eleverne oplever et fællesskab omkring meningsfulde aktiviteter.
Udbytte af kurset
På kurset vil du få:
Viden om og inspiration til legende tilgange til undervisningen
Idéer til legende tilgange, som kan skabe et fællesskab i klassen, der giver eleverne mulighed for at fordybe sig i meningsfulde sammenhænge
Idéer til en sansebaseret tilgang til læsning og skrivning, der fremmer elevernes opmærksomhed og bevidsthed om både sig selv og verden omkring dem
En bred vifte af læremidler i mitCFU, som du kan bruge i din klasse.
Fagligt indhold:
På dette kursus får du mulighed for at udforske:
Legende tilgange til danskfagets kompetenceområder, så eleverne oplever et fællesskab omkring meningsfulde aktiviteter
Idéer til, hvordan du kan skabe sammenhæng mellem læsning, skrivning, fortolkning og kommunikation med både hoved og krop
Eksempler på en sansebaseret tilgang til læsning og skrivning, der fremmer elevernes opmærksomhed og bevidsthed om både sig selv og verden omkring dem
Hvordan der i undervisningen kan sættes fokus på mundtlighed og levende sprogsituationer, der åbner op for fantasi, tanker og refleksion, som styrker elevernes kommunikative kompetencer
Forskellige typer af læremidler, der vækker lyst og nysgerrighed i undervisningen.
Er du ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april
2025 søge midler til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond. Du kan modtage op til 30.000 kr. pr. 12 måneder til kursusgebyr, transportudgifter, materialeudgifter, opholdsudgifter og vikarudgifter. Kompetencefonden dækker 80% af det ansøgte beløb. Det resterende beløb skal dækkes af arbejdspladsen.
Hos CFU kan du søge tilskud til 1-2-dages kurser med titlen ’Aktiv læring’. Med udgangspunkt i CFU’s samling af læremidler får du masser af input til at berige og udvikle din praksis med fokus på at skabe en varieret undervisning i skolens fag. ’Aktiv læring’ betyder praksisnære kurser med hands-on aktiviteter. Det handler også om at fremme en undervisning, hvor elevernes deltagelse og engagement er i fokus.
Se her, hvordan du søger: https://vpt.dk/projekt/den-kommunale-kompetencefond
Praktiske oplysninger
Kurset vil veksle mellem mindre oplæg, konkrete aktiviteter, fælles refleksion og inspiration til en bred vifte af læremidler til din undervisning.
Kursets varighed er to dage, og imellem de to kursusgange kan du afprøve idéer og metoder med dine egne elever. På sidste kursusdag vil dine oplevelser og erfaringer indgå i fælles samtaler og refleksioner.
Kursusnr
S26-203
Undervisere
Mette Bech - Pædagogisk konsulent, CFU Absalon
Sted
SLA Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse - Sdr. Stationsvej 30, 4200 Slagelse
Ledige pladser
21
Tilmeldingsfrist
06-02-2026