Henvender sig til
Undervisere i natur/teknologi.
Indhold
Få indsigt i natur/teknologi-fagets identitet og formål. Kurset giver dig praktiske redskaber til at planlægge engagerende undervisning, der kombinerer teknologi og naturens systemer og fremmer elevernes nysgerrighed og kreativitet.
Udbytte af kurset:
Du får indsigt i natur/teknologi-fagets identitet og formål, herunder hvordan faget bidrager til elevernes forståelse af teknologien og naturens systemer og sammenhænge.
Du får viden om centrale kompetenceområder som undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation, og hvordan disse kan integreres i undervisningen.
Du får praktiske redskaber til at planlægge og gennemføre undervisningsforløb, der bygger på elevernes egne oplevelser, iagttagelser og undersøgelser.
Du får metoder til at fremme elevernes nysgerrighed og kreativitet.
Fagligt indhold:
På dette kursus kombinerer vi teknologiens verden med naturens mangfoldighed.
Første dag er fokus på teknologiens verden, dvs. alt det menneskeskabte, som vi omgiver os med til dagligt, lige fra simple teknikker til elektriske kredsløb. Hvorfor og hvordan virker det? Anden dag er fokus på naturens sammenhænge og systemer, fx økosystemer og geologi.
Gennem hands-on aktiviteter og didaktiske værktøjer arbejder vi med, hvordan de faglige temaer kan engagere og motivere eleverne og styrke deres naturfaglige kompetencer. Du får idéer til, hvordan du som naturfagsunderviser kan understøtte sproglig udvikling, og dermed øge elevernes faglige forståelse, samt opnå et lærerfagligt indblik over elevernes læring.
Du får inspiration til læremidler og forløb - og tilpasser dem til din konkrete undervisning.
Praktisk information
Kurset er baseret på en kombination af teoretiske oplæg, praktiske øvelser og refleksion. Deltagerne vil arbejde med konkrete cases og udvikle egne undervisningsforløb med fokus på at skabe en engagerende og lærerig natur/teknologi-undervisning. Der vil være mulighed for erfaringsudveksling og sparring med kolleger for at styrke den didaktiske praksis.
Er du ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april
2025 søge midler til kompetenceudvikling i Den Kommunale Kompetencefond. Du kan modtage op til 30.000 kr. pr. 12 måneder til kursusgebyr, transportudgifter, materialeudgifter, opholdsudgifter og vikarudgifter. Kompetencefonden dækker 80% af det ansøgte beløb. Det resterende beløb skal dækkes af arbejdspladsen.
Hos CFU kan du søge tilskud til 1-2-dages kurser med titlen ’Aktiv læring’. Med udgangspunkt i CFU’s samling af læremidler får du masser af input til at berige og udvikle din praksis med fokus på at skabe en varieret undervisning i skolens fag. ’Aktiv læring’ betyder praksisnære kurser med hands-on aktiviteter. Det handler også om at fremme en undervisning, hvor elevernes deltagelse og engagement er i fokus.
Se her, hvordan du søger: https://vpt.dk/projekt/den-kommunale-kompetencefond
Praktiske oplysninger
Kurset er baseret på en kombination af teoretiske oplæg, praktiske øvelser og refleksion. Deltagerne vil arbejde med konkrete cases og udvikle egne undervisningsforløb med fokus på at skabe en engagerende og lærerig natur/teknologi-undervisning. Der vil være mulighed for erfaringsudveksling og sparring med kolleger for at styrke den didaktiske praksis.
Kursusnr
R25-171
Undervisere
Astrid Schrøder - Pædagogisk konsulent for teknologiforståelse, it og medier
Sted
ROS Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde - Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde
Ledige pladser
25
Tilmeldingsfrist
08-08-2025